Foto @ Annette Vollertzen

Vilde Viktor et skridt nærmere triumf i Indien

Til trods for at dagens modstander, H.S. Prannoy, havde hele hjemmebanepublikummet på sin side i kvartfinalen, var det ikke nok til at sende Viktor Axelsen ud af dette års Yonex Sunrise India Open. Den danske badmintondarling holdt hovedet koldt i afgørende sæt, og vandt i en yderst seværdig kamp.

Tæt fra kampens start
Allerede fra kampens indledende bolde var det tydeligt, at de to duellanter var et spillemæssigt interessant match. Inderen fik dog overtaget efter 13-13 og vandt sættet. Fra andet sæts start var overtaget dog fuldstændigt vendt, og Viktor Axelsen udspillede sin modstander. Danskeren vandt sættet 21-9.

Nerver på spil for begge spillere
I et nervøst tredje sæt var Viktor Axelsen stærkere end Prannoy, og via især en flot taktisk præstationen af danskeren, opbyggede han sig en føring, som ved 20-16 gav ham fire matchbolde. Det danske es skulle bruge tre styks for at lukke kampen, som han vandt med cifrene 16-21 21-9 21-18.

Danskeren møder nu Tommy Sugiarto (8) i morgendagens semifinale, efter at indoneseren i sin kvartfinale slog Lin Dan i tre sæt.

Halv pose for danske mixeddoubler
Der var fra dagens begyndelse danskere i kamp i mixeddouble, hvor Christinna Pedersen og Joachim Fischer i denne uge skal forsøge at leve op til deres topseedning. De mødte i dagens første kamp på bane 1 et useedet par fra Japan, som de uden større problemer ekspederede ud af turneringen i to sæt.

I morgen møder de for første gang i denne uge reel modstand, når de kommer til at stå overfor de syvendeseedede indonesere Susanto og Jordan. Det er dog et par, som danskerne aldrig har tabt til i deres fire foregående opgør.

Den anden danske mixeddouble bestående af Kamilla Rytter Juhl og Mads Pieler Kolding måtte desværre se slået ud af de andenseedede kinesere Bao og Liu, der i to tætte sæt vandt med cifrene 21-17 22-20.

Følg de øvrige resultater fra Yonex Sunrise India Open her.

Læs også

Ustoppelige Axelsen uddeler tæsk igen

Viktor Axelsen var endnu engang suveræn, denne gang i første runde ved Indonesia Masters. Axelsen …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.