Hans-Kristian Solberg Vittinghus mener, at han får en større rolle på og uden for banen i Solrød end i TSS. Foto @Team Danmark

Vittinghus klar til ferie efter fantastiske uger

Badmintondarlingen Hans-Kristian Vittinghus kan efter en måneds hårdt program der endte med både VM-guld og en sejr ved Australian Open, nu endelig holde lidt ferie. TVØST har besøgt den sympatiske dansker hjemme i privaten, hvor han fortæller om sejrene og sin kommende ferieperiode.

For Hans-Kristian Vittinghus har de seneste uger været exceptionelt gode, som ‘HK’ da heller ikke er sen til at erkende.

– Den seneste måned af min karriere har jo været helt fantastisk, og det har i særklasse været den bedste periode i min badmintonkarriere, fortæller HK til TVØST.

Vittinghus fortæller ligeledes i indslaget med TVØST om det kommende OL i Rio, som han faktisk spillemæssigt har kvalificeret sig til, men grundet reglen om, at der maksimalt kan være to spillere med fra hver nation (med undtagelse af, hvis et land har tre spillere i verdens top fire), så har Viktor Axelsen og Jan Ø. Jørgensen snuppet de to danske billetter.

– Der er ingen tvivl om, at jeg allerhelst vil spille til OL, det skal jeg ikke lægge skjul på, men jeg må sige, at jeg er meget afklaret med ikke at skulle afsted og spille.

Hele Hans-Kristian Vittinghus’ comeback til den absolutte verdenstop er lidt af en solstrålehistorie, som lå meget langt væk, da han i efteråret kæmpede hårdt med en skadet fod. Og da han stadig døjede med foden i starten af 2016, så lignede det en næste umulig opgave at spille sig tilbage på allerhøjeste niveau.

Vittinghus har dog formået at tænde liv i karrieren igen, og kan nu se frem til en yderst fortjent ferie, inden han i juli genoptager træningen frem mod Japan Open og Korea Open, der begge spilles i september.

Du kan se hele indslaget med TVØST på linket herunder.

Indslag TVØST – Ferie med Hans-Kristian Vittinghus

Læs også

Blot en enkelt spiller overlever første runde i Australian Open

Ved Superseries-turneringen i Australien har det været småt med de danske succéshistorier. Men en enkelt …