![]()
Vendsyssel er suverænt i toppen.
Derefter følger en mellemgruppe med Gentofte, Solrød Strand, Greve, Værløse og mestrene Hvidovre.
Nederst ligger Odense, Skovshoved, KBK og Højbjerg.

Jeg var inde i den smukke hal på Østerbro og følge kampen mellem KBK – Værløse. Første runde med de 2 mixet, begge i 3 sæt – jeg mener Hansen/Skaarup førte 14-12 i 3. sæt, og 1. damesingle afgjorde kampen. Alle 3 kampe kunne være endt anderledes.

Det er ret intenst at sidde lige bag banen og se kampene. Det går superhurtigt i virkeligheden.
I aften var der servedommere. Jeg hørte ikke en eneste “Fejl” (overhåndsserv).
Med 3 baner og et kortere scoresystem var kampen færdig efter 2 timer og 30 minutter, inkl præsentation.
Jeg anslår, der var 100-150 tilskuere.
Cafeteriet på 1. sal var lukket. Der var selvbetjening af billige drikkevarer i selve hallen. En god, praktisk løsning.
Emil Juhl Svendsen skriver i kommentar til mit opslag på facebook følgende:
“Hvis du var kommet lidt tidligere i KBK’s café inden kampen, kunne du have været med til vores hyggelige fællesspisning.
BadmintonBladet her er torsdagens program for træninger og aktiviteter i KBK:
07.30-9.00: Team Copenhagen-træning (for gymnasielever i København, der gerne vil gøre lidt ekstra ud af deres badminton, og som derfor deltageri morgentræning). Fremmøde på ca. 20 spillere.
9.00-12.00: Yones Peter Gade Academy. Fremmødet i går var omkring 15 spillere
12.00-15.00: Udlejning af baner
15.00-17.00: Ungdomstræning (fremmøde 16 spillere, jf. vores registreringer)
17.00-18.30: Forberedelse og opstilling til ligakamp
18.30-21.00: Ligakamp
21.00-22.00: Nedtagning
I cafeén var der følgende aktiteter:
8.30-14.00: Udlejet til privat firmaarrangement*
16.30-17.30: Spisning for spillerne inden kampen
17.30-18.30: Fællesspisning for alle inden kampen**
*Meny: Falafler, oksesteg, cæsarsalat, sommersalat med karotter og brød
**Meny: Gammelsdags oksesteg med røvinssauce, salat og brød. Pris kr. 75,-
Som du kan se af ovenstående, har du formået at komme ind i hallen i det enest tidsrum i løbet af dagen, hvor der ikke var træning og andre aktiviteter. Det er rigtig godt ramt, men bør næppe være grundlag for diverse dunkle konklusioner om badmintons fremtid 🏸
Hvis du oplevede at caféen var tom under kampen, bunder det nok i at tilskuerne primært er i hallen når der er kamp, samt – ikke mindst – at vi ikke har så mange stole i KBK, hvilket betyder at tilskuerne henter stole i caféen når vi løber tør for de stole, der normalt anvendes i hallen.
På en normal torsdag aften ville programmet have være som ovenstående om formiddagen, men eftermiddag og aften ville have stået på:
15.00-18.30: Ungdomstræning
18.30-20.30: Fællestræning 2 (FT2 – typisk for spillere på vores 3. til 6. hold)
20.30-22.15: Fællestræning 1 (FT1 – typisk for spillere på vores 1. og 2. hold).
FT1 og FT2 har en samlet trup omkring 70 spillere, og alle 6 hold formåede i sidste sæson at rykke op.
De bedste hilsner fra alle os i KBK, der elsker badminton.”

Næste runde er den 1. december 2026!





Badmintonbladet.dk 🇩🇰 PDJ
BadmintonBladet flest nyheder om badminton
















