Dag IV • Finalen • Den mærkelige afslutning


NationCup 2022 for veteraner +40, 45, 50, 55, 60 og 65 i Strasbourg.

Søndagens kamp mellem England og Danmark blev tæt. Meget tæt. Bølgede frem og tilbage. Undervejs blev der talt og regnet og ved slutstillingen 3-3, mente vi danskere at have vundet samlet set over alle 6 kampe – og småjublede!

Men så opstod uenigheden!

England tolkede kampen i dag som en selvstændig, isoleret kamp mellem nr 1 og 2, en slags finale.

Danmark tolkede det som nævnt som en kamp ud af ialt 6, hvor den “bare” talte med i det samlede regnskab, og hvor kampen mellem England og Danmark samtidig, tilfældigvis, var mellem nr 1 mod nr 2.

Denne uenighed fortsatte en halv times tid og pustede lidt af glæden ud af de 3 dage. Der blev diskuteret intenst og tiden gik. Den franske overdommer endte med at afgøre tvisten til fordel for englænderne, altså tolke dagens kamp som en særskilt finale, løsrevet fra det samlede regnskab.

Således kunne englænderne kalde sig europamestre. Noget af en mavepuster for os danskere.

En ærgerlig tom, ja lidt skuffende slutning på 3 gode dage med rigtig mange kampe.


Reglementet behøver en tydeliggørende revidering, så der ikke fremover opstår en lignende, noget unødvendig og tosset situation.

Jeg ved ikke, om nogle spillede alle 12 individuelle kampe, men Hanne Bertelsen nåede op på 11. Jeg fik ialt 9. Rigeligt.

Næste gang, turneringen afvikles bliver i starten af juni 2023 i Holland, i Rob Ridders oprindelige klub, nær Amsterdam.

På førstedagen brugte en del af os kræfter på at tilpasse os den lyse hal. Derefter gik det langt bedre og der kom langt færre rammeslag og mistiminger, og det blev nemmere at se bolden.


Måske havde vi danskere det sværest med hallen, fordi vi generelt set er ret godt forvænt med de dansker haller. Vi lever, synes jeg, i et af de mest velstående og udviklede samfund i verden – og det gælder også badmintonhaller. Vores haller er som bygget til badminton, og det gør det vanskeligt at spille internationalt.

I de her dage har jeg prøvet det i Strasbourg. I 6-7 år, fra slut 90erne og ind i 00erne spillede jeg holdkampe for Red Star Mulhouse og kom meget rundt i hallerne i hele Frankrig. Fra Aix-en-Provence i syd til Roubaix i nord. Efter de år holdt jeg op med at brokke mig over de danske haller.

Tak for oplevelsen, kære veterankammerater!


God tur hjem 🇫🇷🔜🇩🇰

Badmintonbladet/Per Damkjær Juhl

Læs også

Foreningsdeltagelse og frivillighed

“Familietraditioner, klassekammerater og venner”…… Sådan beskrev Sung forleden fundamentet i dansk badminton.  Elite skaber ikke …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.