Farvel Tokyo. Farvel Japan ‼️🙏🏻🇯🇵♥️

Per Damkjær Juhl 28. juli 2025 452 Views

Et land der ikke slipper én – på godt og ondt

Så blev det tid til at sige farvel. Farvel til Japan og Tokyo – denne ufattelige, intense, fascinerende, og på mange måder ubegribelige del af verden.

Måske vender jeg tilbage igen i oktober 2027 eller 2028. Forhåbentlig i efterårets milde, klare farver og ikke i den tunge, fugtige varme, vi har oplevet denne gang. 30-38 grader. Luft, man kan skære i. Og en træthed, der hænger i kroppen, selv når man står stille.

—————————————————- 🇯🇵———

Japan er et bombardement af indtryk, uforståeligheder, oversættelsesbesvær, kulturforskelle og sanser…..

Der er lyde overalt. Fra kunstigt fuglekvidder her og der, over de konstante melodier på stationerne, når togenes døre lukkes, til man går over fodgængerfeltet….sammen med et par tusinde.

—————————————————- 🇯🇵🇩🇰 —-

Når maden er en oplevelse. Også lidt om økonomi…

At bestille mad er en udfordring…og fornøjelse.

Jeg spiste, hvad jeg kunne forstå – og det, jeg ikke kunne. Og det hele smagte godt.

Madpriserne er overraskende lave. Ét måltid for ni personer på en lokal restaurant i udkanten af Matsumoto kostede bare 600 kr. Og vi gik derfra mætte og glade

Langt det meste er billigt. Mindst halv pris. Som nævnt mad, men også tøj, sko, togene….og der er mange, drikkevarer…også dem i automaterne, der vitterlig står overalt!, og jeg mener OVERALT!, karaoke, “100 YEN”….deres udgave af Tiger, barer, entréer og billetpriser osv osv.

BNP pr indbygger Japan vs Danmark (købekraftreguleret)

Japan: 43.005 USD.
Danmark : 82.600 USD.

Lønniveauet i Japan er væsentligt lavere.

Ifølge OECD lever 15% under fattigdomsgrænsen i Japan. Men fattigdommen i Japan larmer ikke. Den demonstrerer ikke. Den tigger ikke. Den gemmer sig. Den japanske kultur lægger vægt på værdighed, tilbageholdenhed og ikke at være til besvær – og det gør det svært både at identificere og hjælpe dem, der har brug for det. Mange skammer sig så meget, at de aldrig beder om støtte.

Til info om BNP:

Norge 67.407.
Schweiz 62.883.
Holland 53,982.
Sverige 71.731.
Finland 64.657.
Belgien 73.222.
Tyskland 70.930.
UK 51.070.
Frankrig 65.940.
Italien 60.993.
Spanien 55.089.

Japanerne, vi besøgte syntes også, det var dyrt at besøge Danmark. Det forstår jeg langt bedre nu!

Økonomisk ligelighedsindex/GINI (efter skat og overførsler. Kilde: OECD, Eurostat

Danmark 0,248–0,270.
Japan 0,320.
Tyskland 0,278-0,294.
Sverige 0,250-0,286.
Norge 0,267-0,286.
Finland 0,250-0,270.
UK 0,330-0,344.
Frankrig 0,290-0,297.
Schweiz 0,292-0,315.
Italien 0,328-0,333.
Belgien 0,250-0,270.
Holland 0,260.
USA 0,375.
Canada 0,302.
Polen 0,305.
Østrig 0,320.
Australien 0,315.
New Zealand 0,325.

En Gini-koefficient:
0⁰ = fuldstændig lighed / 1⁰ = total ulighed.
Gini på ~0,25 = stor lighed.
Gini på ~0,30 = moderat ulighed.
Gini på ~0,38 eller mere = relativ høj ulighed i en udviklet økonomi.

Kongeriget Danmark er et af de rigeste og økonomisk mest lige lande i verden!

—————————————————- 🇯🇵🇩🇰 —-

Toilettet som oplevelse

At gå på toilettet er en oplevelse, hvis man bruger dyserne…..som jeg gjorde denne gang. Uhhhhhh, sagde jeg flere gange, og glemte kort vejrtrækningen. Selvom vandets temperatur og tryk var indstillet og jeg var klar!

—————————————————- 🇯🇵🇩🇰 —-

Bilkørsel i omvendtsland

At finde den rette rute i trafikken, mens man kører i den modsatte side, og indlærte rutiner må pauseres – blinklys er på højre side og vinduesvisker på venstre….og ja, jeg foretog flere fejl, når situationen blev stresset, kræver konstant nærværelse og koncentration.

På tilbagevejen fra “ude på landet” i Matsumoto i Nagano distriktet til nattens hotel nær Haneda lufthavn, tog turen fra vest til øst Tokyo, verdens største by, gennem centrum vel at mærke, alene 2 timer, ofte i næsten gå tempo.

Google Maps havde stort besvær, med i tilstrækkelig detaljeret opløsning at vise den rette vej, da vejene ligger tæt horisontalt – og vertikalt, nogle gange op til 3-4 lag ovenpå hinanden, krydret med jernbaner, fly på himlen, bygninger og skilte på japansk med navne, som var svære at memorere i en fart.

Det føltes som et computerspil. Fascinerende. Og trættende.

Det er vildt….og bør opleves. Men jeg har fået rigeligt nu. Er en smule spændt i nakkemusklerne…..og bare træt! Ikke mere bilkørsel i omvendtsland!

—————————- Badmintonspillet 🇯🇵🇩🇰——

En kultur i sig selv

Vi spillede denne gang “kun” 2 gange i den første uge af vores ophold på 13 dage. I 2019 spillede vi 6 dage ud af de 7 dage, vi var i storbyen. Men dengang var truppen også en helt anden og besøget var 100% badminton baseret.

De to haller havde 8 baner i to rækker og meget højt til luftet med et giftigt lys, og var uden aircondition, hvilket afstedkom hyppige bluseskift, men dog med badefaciliteter. Det var ikke altid tilfældet i 2019. Men det tager tid at køle kroppen ned efter 2-3 timers spil i omkring 30 grader. Dog var der placeret gulvventilatorer i omklædningsrummet, hvilket hjalp lidt.

Dengang som nu observerede jeg følgende vedrørende deres spil….

De unges disciplin er høj. De snakker ikke, når træneren taler, men lytter og gør hvad der siges. Dog var de i 2025 en smule mere løsslupne i deres adfærd. Mere levende og frigjorte. Men overhovedet ikke i nærheden af vores antiautoritære adfærd…..

De er hurtige, slår hårdt, samler godt op og spiller meget tæt på nettet. Deres spillemønstre er relativ forudsigelige – alt kommer med fart og præcision, men der ikke mange bløde slag eller clear, ikke megen variation, hvilket vi så forsøgte, selvom vi alligevel druknede i deres tempo. Det skal siges, at vi udelukkende spillede engelsk og almindelig double, og ofte kønsmæssigt blandet.

Alle undskylder overfor doublemakkeren, måske især i samspillet med os danskere ved serverfejl og fejl generelt. Ingen råber ved fejl og der absolut nul synlig aggressivitet eller provokation i adfærd, gestik eller artikulation.

Igen synes jeg at bemærkede en forskel fra 2019. Især de unge drenge jublede, grinede, kom med rigtige sejrsråb, på en høflig måde. De var mere løssluppne.

Pigerne derimod var ophørt med deres “kampråb” ved serv mellem hver duel. I 2019 nærmest skar deres lyse stemmer med deres “HAI” i mine ører og blev ret trættende. Jeg observerer det dog fortsat, når jeg ser badminton på diverse medier – kvindernes korte og højlydte råb….”HAI”…eller hvad de nu siger.

På banen er de høflige. Bukker, takker, smiler. Jeg fornemmer, at de undrer sig over vores adfærd på banen, en adfærd som er langt mere drillende, konfronterende, råbende og meget forskellig fra deres. Jeg tillader mig også at kunne sige, at vi med vores anderledes opførsel lige vækker dem og får dem med på legen, altså at blive mere som os….

—————————————————- 🇯🇵🇩🇰 —-

Yderligere reflektioner fra banen

I 2019 skrev jeg følgende:

“De ER små, eller overvejende lavere, og tyndere, spinklere end “os” kaukasiere, danskere. Alle vitterligt sorthårede, glat, uden krøller eller hvirvler.

På en badmintonbane mere sprængfyldte, lettere og mere bevægelige, mobile, elastiske, fleksible, dog også lidt mere statiske, i forståelsen automatiske i spillet, i hvert fald dem, vi spillede med og imod, groft generaliseret. Spiller det samme spil, minutiøst indlært gennem utallige gentagelser, vil jeg tro.

Jeg ser det også hos de unge, som nu gennem de sidste 2-3 år (2016-2019 på Team Storstrøm, red) har modtaget høj teknisk og gentagelsesorienteret træning i Vordingborghallen af Jacob Oehlenschlæger (nu ansat i Badminton Europe, red). Det efterlader dem iklædt et spillemønster, der ofte fx indeholder et veludført, men hurtigt læsbart netkrydsdrop. Tænker at den mere kreative og “frie” udførelse vil komme senere. Japanerne, de bedre vi mødte, kan deres slag, bliver i deres slagrepertoire, i det sikre, som de virkelig mestrer, i høj fart og megen kraft, lægger bolden helt ud i hjørnet med stor præcision og frem for alt sikkerhed og fart, mens “mine” unge slet ikke er så sikre, men mere vil det nye, det uprøvede, det svære, det spontane, det uovervejede og ugennemtænkte, finterne, og mere “bløde” i deres spil.

Det er som at spille mod menneskelige maskiner, der kan gentage i en uendelighed, præcist, perfektioneret. Et spil med et rimelig genkendeligt mønster, som er utrolig effektivt, kværnende i samme tempo og stil med meget få afvigelser. Jeg føler mig udspillet, men ikke “udlæst”. Jeg kan læse dem, men kan ganske enkelt ikke følge med eller spille med samme kraft eller sikkerhed, og laver for mange fejl. Synes til gengæld, det er mig der kommer med det taktiske, det bløde, det lidt mere kreative, foranderlige i forhold til modstander, men knuses under deres høje niveau.

Er vi danskere mere taktiske? Mere fleksible i spillestil? Mere tænkende? Tjah? Måske. Det synes VI i hvert fald! Passer det? “De” siger det også i tv. På TV2 Sport. Mener jeg. At asiaterne, generelt, spiller sådan, og “vi” spiller sådan. Som beskrevet. Og hvis “vi” blev lige så hurtige, sprængfyldte og sikre som “de”, så ville “vi” knuse dem. Men vi, kaukasiere, kommer aldrig til at spille sådan. Vi har ikke den fysik. Den biologi. Den genetik. Vi ér tungere, kraftigere bygget, har andre muskler, er mere stive, langsommere og mindre eksplosive. Tyngdekraften rammer os ligesom hårdere!

Alt sammen selvfølgelig meget generaliseret….og bare mine tanker!”

…..og vi havde gaver med derud 🔼 🔽

Mange gaver‼️ De fyldte i taskerne…..og blev erstattet af vores ihærdige shopping-indkøb 😉

Tak til Racket Group for 40 stk FZ FORZA bluser. Tak til Eva, vores cheerleader for de hæklede bøllehatte – 13 stk, hver enkelt med vores navn på, og de hæklede garder til uddeling – tror det var 25 stk, til Alfred, der brækkede albuen 4 dage før afgang og dermed ikke kom med, for 10 kg blandede slikposer, også lakrids…..vi har ikke fået nogen klager derudefra 😂, og personlige bluser – jeg gav bl.a. mine to nyeste VBK klubbluser væk, så nu er der levende reklame for Udby Bilsyn, Veinø Malerfirma og Møns Bank i Tokyo✅🙏🏻🏆⭐️

—————————————————- 🇯🇵🇩🇰 —-

Et land fuld af kontraster…..

Det er et skørt land. Særpræget. Helt i sin egen liga. Men også vidunderligt og lækkert.

Jeg så kun renvaskede biler og lastvogne, og alle havde megen “bling bling”, altså blankt krom især på kølergitteret og fælgene. En stor del af bilerne er helt små og nuttede….bl.a. denne “Hustler”

Store farvestrålende reklamer og neonfarver og moderne højhusene står side om side, og meget tæt, med tudsegamle templer og “pap-huse”…..huse som ikke ser ud til at kunne holde i mere end 20-30 år.

Og menneskene….ååhhhh, de er så ekstremt høflige! Overalt. Til alle tider. Alle taler langtfra engelsk. De unge lærer det i skolen, men virker ikke til at kunne tale det. Gudskelov for Google Oversæt. Men de smiler, er ydmyge og giver sig tid. Trods køen. Man føler sig virkelig godt behandlet.