Genoptræning! Dagbogsnotat om onsdag den 6. maj 2026.

I går mødtes Viggo og jeg kl 15.30 i Den Store Hal. Han er min kærestes yngste søn. Egentligt er han fodboldspiller, i Præstø, men da jeg trådte ind i hans livssfære for 8 år siden kom badminton til, som supplement. Han havde allerede prøvet tennis. Han har bold-, bevægelses- og træningstalent…som mange andre drenge!

Desværre sprang han korsbåndet i højre knæ for over et år siden – og det blev først ikke opdaget. Måske var det i første omgang “kun” beskadiget, flosset, delvist overrevet, vi ved det ikke. Men da han nogle måneder senere igen gik ind i tackling, som man jo gør i fodbold, blev korsbåndet i hvert fald med sikkerhed overrevet. Det samme skete for hans ældre fætter, da han var i nær samme alder og havde optrådt på ungdomslandsholdet sammen med Pierre Emil….I ved hvem.

Operationen skete for 10 måneder siden. Viggo har selvfølgelig passet sin genoptræning, og været til fodboldtræning, men har tøvet, og været bange for den fysiske og ukontrollerbare kontakt, som følger med i fodbold.

For en måned siden tilbød jeg ham, at vi kunne starte på badminton. Der er der i hvert fald ingen fysisk kontakt. Jeg lod det være op til ham om vi skulle starte med 10 minutter eller mere, og hvor ofte.

I går mødtes vi efter hans skole i Den Store Hal. Han havde ikke haft en ketcher i hånden i over et år. Det kunne ikke mærkes. Vi gennemførte 35 minutters retroøvelser….I kender dem! Lob-drop-netdrop-lob, senere efterfulgt af to tilførte clear. Virkelig old school. Fra min barndom i 70’erne og 80’erne. Men de er gode, og der er fuld kontrol og bevægelse og sikkerhed, og tempoet og udfordringsgraden er regulerbart.

Viggos bevægelse til nettet, det store skridt, voldte problemer. Vi kommer til at arbejde med angsten for om det holder, om belastningen på det opererede knæ, men mest med det mentale. Pludselig en dag vil han tage skridtet uden forbehold og fjerne al den forsigtighed, som hjernen pt kræver. Det kommer til at tage en del gange. Men det skal nok komme.

Jeg oplevede det selv med min hofte. Jeg holdt igen med det store skridt, men pludselig under en engelsk double, tog jeg skridtet, helt impulsivt, og siden forsvandt alle forbehold, alle hæmninger. Jeg har forestilling om, at det kan være vanskeligere med et knæ. Måske er knæet lige en tand værre som skade.

Tålmodighed. Ihærdighed. Træning. Gentagelse.

Vi sluttede med halvbanesingle. Denne til tider modbydelige kamp uden de store variationsmuligheder og med store krav til at kunne vente og vente og vente – og bruge fysikken.

45 minutter i alt.

Jeg må høre ham en af de kommende dage, hvordan højre ballemuskel har det. Typisk bliver den ret øm efter pause fra badminton. Men han er jo kun 19 år og ret veltrænet efter rigtig mange timer i fitnesscentret og på løbebåndet, så måske vil han slet ikke opleve ømhed.

Ikke for at være ond, men lidt øm må han altså godt blive 😂😘

For mit vedkommende stod den også på engelsk double kl 18.45-20.15 til aften, med gamle Hansen, tilbagevendte Gustav efter et år i Slagelse og unge Skov fra Nykøbing Falster.

Mine vejrtrækningsproblemer er forsvundet efter kun et par måneder! I 2020 varede de i små 2 år. Jeg skulle have været til de første undersøgelser via sundhedsforsikringen på Aleris i Ringsted i morgen, men har aflyst.

Skader, begrænsninger, genoptræning, nedslidning, alder…..

Vi gør alt for at komme ind på rektanglen og ramme de knap 5 gram med 16 organiske fjer fra gåsen.

Af og til mere end hvad der er fornuftig.

Men det er vores omdrejningspunkt.

Vores samlingspunkt.

Vores liv!

BB ❤️ PDJ