“Jeg ser for mig 2 mulige scenarier udspille sig i et hypotetisk år 2030” ….af Kenneth Larsen

Loading

Skrevet af Kenneth Larsen.

Jeg elsker badminton og badminton i Danmark.

Mit liv i badminton som elitespiller, træner og idrætspolitiker har formet mig og gjort mig til den person jeg er i dag.
Jeg ønsker det bedste for dansk Badminton, men jeg er i dag noget bekymret for fremtiden, i forhold til om vi i Danmark også i fremtiden vil kunne udvikle spillere på absolut verdensklasse niveau, samt være et stort og fremgangsrigt forbund.

Jeg ser for mig 2 mulige scenarier udspille sig i et hypotetisk år 2030:


Det Lyse og optimistiske år 2030:

  • Danmark er stadig en førende nation internationalt, og udvikler løbende verdensklasse spillere i alle kategorier
  • Badminton Danmark har iværksat tiltag der gør det mere attraktivt for elitespiller at blive i Danmark som en del af vores træningsfællesskab
  • Vi har formået at udvikle faciliteter og træningsmuligheder
  • Badminton Danmark har erkendt, at det har været nødvendigt at udvikle indhold og kvalitet i træningen på forbundets centre, således at kompetencer som refleksive evner og evne til at tage egne beslutninger, er blevet en vigtig del af træningen
  • BD har startet specielle pige træninger op, ud fra den erkendelse at vi her har haft et niveau problem
  • Vi har formået at få flere kvindelige elite trænere ind i systemet, ud fra den erkendelse, at kvinder kan tilbyde kommunikative kompetencer som kan øge spillernes generelle niveau
  • BD har ændret succes kriterier fra at fokusere på rene resultater, til at have hovedfokus på udvikling og glæde i spillet
  • Badminton Danmark har formået at ændre relationen mellem spillere og trænere, fra at træneren bestemmer og instruerer, til en relation kendetegnet ved inddragelse og uddelegering af ansvar
  • Vi har formået at synliggøre badminton som den sjoveste idræt af alle
  • BD har formået at udvikle træneruddannelsen, med udgangspunkt i at træner gerningen er en vigtig holistisk profession, der kræver solid og verificeret viden
  • Badminton Danmark har politisk været i stand til kontinuerligt at være visionære og udvikle organisationen i takt med tidens krav.


Det dystre og pessimistiske år 2030:

  • Vi havde engang verdens bedste badminton spiller
  • Lande som Frankrig har for længst overhalet os som de stærkeste nationer i Europa
  • Stadig flere elitespillere fravælger Badminton Danmarks trænings tilbud til fordel for individuelle set ups
  • Vi har stadig ingen kvindelige elitetrænere
  • At vores kvindelige spillere stadig ikke holder internationalt topniveau
  • At medlemstallet i BD er stagneret eller faldende
  • Ar relationen mellem spillere og trænere stadig er karakteriseret ved ren instruktion og envejskommunikation
  • At udvikling og innovation ses som trusler mod det bestående system
  • At indhold i træning og træner uddannelser ikke er udviklet og fornyet

Lad os håbe det bedste.

Overvejelser skrevet med stor kærlighed til vores sport.

Kenneth Larsen
MA, PhD

Læs også

World Junior Mixed Teams Championships • Pigesamling i Vindinge IF • De mindste

BWF World Junior Mixed Teams Championships 2024 • Nu er de 4 pligtsejre overstået • …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.