Langemark: “en opdatering fra vores meritter i Costa Rica”

Loading

Vi ankom til Cost Rica søndag aften, blev hentet i lufthavnen og kørt til det officielle spillerhotel i hjertet af San Jose.



En kedelig by, med en del hjemløse og andre lettere ubehagelige oplevelser, ikke hvad vi havde håbet på, men vi skulle trods alt bruge det meste af vores tid i hallen eller på hotellet.

Mandag var træningsdag, inden turneringen begyndte tirsdag. Det lykkedes os for tredje uge i træk at vinde og denne gang kunne vi kalde os vindere af Costa Rica Future Series 2025🇨🇷🥇Vi vandt finalen med cifrene 21-19 22-20 efter en velspillet kamp mod et amerikansk par, som indtil videre har været dem der har voldt os størst problemer.

Arenaen her i Costa Rica har budt på mange spændende oplevelser, først og fremmest har forholdene været utroligt hurtige, som i det meste af Latin Amerika grundet højdemeterne vi er oppe i.

Det har dog været virkelig voldsomt her i Costa Rica, hvor vi sendte boldene ud over måtten når vi prøvede dem, hvilket gjorde spillets kvalitet lavere.

I hallen fløj der også fugle rundt da der var åbent rundt i hele kanten af loftet, hvilket også gav en smule sidevind, men intet som i de asiatiske haller.

Temperaturen har været omkring de 25-26 grader og med en høj luftfugtighed grundet regnsæsonen det meste af Mellemamerika er i for tiden. Dette givet anledning til en masse sved og brugt tøj.

Vi er blevet mødt med stor interesse og nysgerrighed fra både fans, arrangører og spillere.



Efter finalen gennemførte Emil et interview på spansk, og vi fik at vide, at vi kunne bo der gratis hvis vi havde lyst til at komme igen næste år og træne med spillerne inden turneringen.

Der er desværre ikke præmiepenge i Futures, men denne gang har vi været så heldige at vinde 4 dåser tun hver, som vi nu fragter videre til Peru hvor sidste turnering spilles inden turen går hjem til Danmark igen om en uges tid.

Emil & Mikkel Langemark

Læs også

KAN I HUSKE DET? Holdkampe i 80’erne!

“Her er nogle minder fra mine 80’ere…… Vi kom for sent til fester, konfirmationer, middagsaftaler, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Turneringer

Følg seneste internationale turneringer:

Link til BWF


Design By Blue Office