![]()
Opslag på Badmintonbladets facebook, 31. juli 2026:
Minder fra Kolding Badminton Klub. 1974! I den gamle rundbuehal på Østerbrogade. Bygget 1937. Nedrevet 60 år senere i 1997.


Min ældste storesøster sidder på 1. række og ser med respektfulde øjne på træner Otto. Hun elskede ham og hans kone Oda. De var også bestyrerpar og boede i den mikroskopiske bolig tilknyttet hallen. Mange mange år senere var jeg med, da min søster besøgte dem ude på heden nær Billund.
Min yngste storesøster kom på træningsholdet et par år senere. Jeg fulgte efter i start 80’erne.
Mange år efter fællesfotoet blev Gitte Nierhoff min første mix-makker, og Frands Hollænder min HD-makker. De var så tålmodige.
Inger Kjærgaard, bagerste række yderst til højre, var tidligere dansk mester i single, som den næstældste i single i dansk badminton. Vittinghus blev mange år senere den ældste!
Jens-Peter Nierhoff og Jesper Pedersen, forreste række midt i, blev danske mestre i double i ungdommen….ja og JPN blev det gentagne gange i ungdom og senior. Bomberen!
Kommentar fra Lars ⤵️:
“JPN var ikke blot dansk mester som senior. Han vandt EM i herresingle i 1982 og i herredouble i 1988 med Michael Kjeldsen. Det blev til bronze i herresingle ved VM i 1985 og herredouble ved VM i 1987 med MK, og ved World Cup i 1983 med Morten Frost og 1988 med MK.”
Mor Johanne Nierhoff var holdleder i rigtig mange år, også da jeg kom på førsteholdet. Hendes mand var en frygtet forstander på Købmandsskolen, hvor jeg gik i 3 år. Den lå lige ved siden af hallen.
Preben Lind, bagerst række nr 4 fra højre, var en af de bærende kræfter på det historiske mandskab fra Badmintonklubben Triton (Aalborg), som i sæsonen 1980/1981 sikrede sig Danmarksmesterskabet for hold. Det var første gang, en jysk klub vandt det øverste niveau i holdturneringen.
Prebens lillebror Allan Lind blev vist nok dansk mester i herredouble i ungdommen. Allan og jeg var i flere år holdkammerater på klubbens førstehold.
Deres søster Connie spillede også badminton og var i en sæson i 80’erne af og til min mixmakker.
Badmintonfamilier i Kolding…..Nierhoff (der var også en bror), Lind, Juhl, Kjærgaard/Jensen (Lise Kloster står ved siden af sin mor Inger var/blev gift med Ole H Jensen, også på foto. Jeg spillede med dem begge to OG senere deres søn Thomas), Hollænder….
Det med familier ses i alle klubber!
———————————————————————❤️🩹—-
Opslag på Badmintonbladets facebook, 1. august 2026:
Kolding Badminton Klub 1982 / 1974
1982.
Ole Østergaard var træner.
3 x Juhl på træningen. Sidste sæson for Pia, min ældste storesøster, før hun flyttede til Viby. 2 x Nierhoff – Gitte, der også flyttede herfra 2 sæsoner senere….eller var det efter denne?, og mor og holdleder (og mor for os alle !) Johanne Nierhoff.

Fra højre:
Ole Ø, Pia Damkjær Juhl, Peter Stæhr, Gitte Nierhoff, Ole H Jensen, Grete Johannesen, Frans Hollænder, Lone Herløv, Finn Storm Petersen, Hanne Wind, Jørgen Kuhrt, Bettina Pedersen, Per, Helle Damkjær Juhl, Kenneth Jakobsen, Johanne Nierhoff.
Frans mødte jeg 10 år senere i VRI. Bettina flyttede til Aarhus. Kenneth flyttede til København. Gitte Nierhoff flyttede til Tyskland. Jørgen bor stadig i Kolding området. Også Helle og Ole H J. Pia til Tranbjerg. De øvrige har jeg ikke set (eller hørt om) i de sidste 30 år. Hvor mange spiller badminton i dag? Mit gæt! Kun undertegnede.
Senere nåede jeg at spille med Ole Hs søn og Jørgens yngre bror Bjarne, der desværre ikke lever mere. Johanne er vist nok også afgået.
Træningsdragten var af et kunststof. Helt glat. Og tyk. Hallerne var kolde om vinteren. Skoene var med meget tynde såler – min foretrukne. Ketcher og opstrengning – dyre, bløde og med en del knuder, nogle selvlavet! Bluser og shorts af bomuld. Blev tunge i løbet af en kamp, på trods af hallernes beskedne temperaturer. Jørgens strømper strikket af hans mor.
1974
….nu i farver. Se opslag fra i går. Sidder min søster med en pokal i hænderne? Jo jo. Årets flidspokal! 😘

———————————————————————-🇩🇰—-
Badmintonbladet ❤️ Per Damkjær Juhl
BadmintonBladet flest nyheder om badminton


















