Tirsdag for sjælen. Onsdag for adrenalinen.

Det er det sjoveste… og lidt mere end det

Der findes øjeblikke i livet, hvor man bare mærker det….Det her… det er godt for mig.

Tirsdagsholdet – bedre kendt som Flexi-Fjer – er lige præcis sådan et øjeblik. Eller rettere: Et to-timers vindue i en ellers hektisk uge, hvor alting klikker, og hvor fællesskabet svinger i takt med ketcherne. Det er ikke bare sjovt. Det er hylende morsomt. Og lidt alvorligt. På den helt rigtige måde.

Flexi-Fjer er badminton for ALLE – og når vi siger “alle”, så mener vi ALLE. Det spiller ingen rolle, om du er ung eller bare ung indeni, om du kommer direkte fra Præstø, Næstved, Stubbekøbing, Nakskov eller en lille hemmelig landsby, der kun består af en gård, en busk og én meget entusiastisk badmintonspiller. Det er ligegyldigt, om du stemmer til højre, venstre eller slet ikke – og om du har spillet badminton siden U9 eller at ketcheren holdes som en grydeske.

Vi spiller doubler. Udelukkende. Punktum. Og ikke sådan noget fast makker-par-noget – nej nej! Her bliver der rystet op i konstellationerne som en god omgang banko i forsamlingshuset. “Alle spiller med alle” er mottoet. Det er lidt som speed-dating, bare med sved og smash.

I går var det Søren, der lagde ud med at sætte de første runder – og det gjorde han med sædvanlig charme, logik og måske en anelse lusk. I første runde fik jeg æren af at spille med min genbo – han er ny i sporten, men allerede dybt afhængig. Han taler badminton. Jeg tror han drømmer badminton. Han spillede faktisk badminton søndag aften med min yngste søn! 

Og lad mig bare sige: jeg ville vinde med ham!

Vi var på samme side af hækken og samme side af nettet – og mellem første og andet sæt kiggede vores modstandere på mig og sagde, lidt tøvende, lidt halvt for sjov og lidt halvt i frygt:

“Du er noget aggressiv i dag…”

Og ja, det var jeg. Mit blodtryk kunne måles i kilometer i timen. Men det handlede ikke bare om sejren. Det handlede om os. Om at give min genbo en god oplevelse. Om at vise, at man godt må kæmpe for noget og kaste sig efter bolden, selv når det bare er en tirsdag og en fjerbold…..og man er næsten 60 år!

Men Flexi-Fjer handler ikke kun om ild i øjnene. 

Nogle gange spiller vi kampe, hvor det hele glider roligt. Man lægger boldene pænt. Skaber små dueller. Hjælper hinanden til at lykkes. Det er nærmest meditativt. Som at spille skak i shorts. Og det er præcis dét, der gør det smukt: Her er plads til både konkurrence og kærlighed. Til sved og smil. Til dem, der spiller for at vinde – og dem, der spiller for at finde ud af, hvad der egentlig er op og ned på en serv. Det er badmintonterapi!

Og så kommer onsdagen…i dag!

Onsdag er den anden side af medaljen. Engelsk double, som var det finalen i All England  

Her træder de teknisk trænede drenge ind: Steen, Kim og Jan – badmintonskolede, fokuserede og med en form for intensitet, der får én til at spænde op i lægmusklen bare ved tanken. Den første med imponerende tålmodighed. Den anden med baghåndssmashet og blikket. Den tredje med styrke og kraft. Det er stadig sjovt – men det er en anden form for sjov. Her taler vi om præcision, om positionering, om taktik og tålmodighed, og være skarp på linierne (men med respekt, naturligvis).

Det er et andet gear.

Et andet sprog.

En anden disciplin.

Men det er stadig badminton, og det er stadig fællesskab – bare med lidt mere flamme i fødderne og lidt færre grin mellem pointene…..og flere broklyde, når man laver en “nem fejl”, som føles som et lille svigt af hele nationen.

Og det bedste?

De to spilleformer – tirsdagens inkluderende fjer-fest og onsdagens semi-seriøse svedslag – supplerer hinanden perfekt. 

De holder mig i balance. 

Tirsdag for sjælen. Onsdag for adrenalinen.

Tirsdagen minder mig om, hvorfor jeg startede. Onsdag minder mig om, at jeg stadig gerne vil blive bedre. Og midt imellem ligger glæden. Fællesskabet. Duellerne. Det korte øjeblik, hvor alt andet falder væk.

Så ja…

Det er det sjoveste.

Og det er det vigtigste.

Og jeg vil ikke undvære nogen af dem.

BB ♥️🇩🇰✅😂🙏🏻 PDJ