12 grønne baner

12 baner med gamle ben og stive rygge. 

12 baner med smil og latter. 

Men også 12 baner sejrsvilje og intensitet. Tag ikke fejl. Af og til også med tempo og angrebslyst, og i mit tilfælde med mild “doping” i form af C13H18O2 (1), et non-steroidt anti-inflammatorisk lægemiddel,  og C8H9NO2 (2)  ¯\_(ツ)_/¯

Jeg taler om DM for veteraner i Værløse. Den store familiesammenføring. 

Spillere, man har kendt og fulgt parallelt i 30-40 år. IRL eller på tv. 

Navne og ansigter er forsvundet, og nye er kommet til med mulighed for at shine på baggrund af andre parametre – som evnen til løbe og få bolden stabilt over. 

Det sidste virker, skulle jeg hilse og sige. Også i min klub overfor ungdommen, der hellere vil slå hårdt og fladt og lave finter. De unge bryder sig virkelig ikke om høje clear og løft og dueller på 25-30 eller derover. 

Det er rygraden i dansk badminton, der var tilstede i Værløse. 

E-rækken var pænt besat. Der kunne sagtens være flere. Men A og B var slet ikke –  eller tyndt besat. Det er en skam, hvilket jeg talte med Jens Dall-Hansen og nogle noget ældre sønderjyder fra Lundtoft IF om i omklædningen. 

De to i omklædningen følte sig ikke rigtig tilpas og havde en oplevelse af, at dette DM mest var til for eliten. Det kunne der godt gøres noget ved. Men hvad? For det store spørgsmål er, hvordan man får de øvrige niveauer under E aktiveret til at deltage? Jeg har ikke svaret. 

Udover at være veteran, spiller mange også fortsat med i senior holdturneringen – og nogle er engagerede i klubarbejde, samt i kredse og nationalt niveau. 

Uden veteraner i den “rigtige” holdturnering, ville antallet af deltagende hold blive decimeret temmelig kraftigt. 

Jeg er spændt, på den smånervøse måde, over fremtiden, når de store årgange af veteraner må høre op pga fysik eller manglende lyst. Der kommer til at ske en væsentlig reducering af hold i den danske holdturnering over de næste 10 år. 

Lidt baggrundstal:

I 1965 blev der født 85.700 børn. I 1966 toppede det efter WWII med 88.000. 

I det seneste “normale” år, 2019 blev der født 61.000. 



Nok om det. Det giver kun panderynker. Og dem har jeg rigeligt af i forvejen. 

FINALEN +55 E HD

Det var en fornøjelse at være med og spille badminton mod nye ansigter, selvom “Gamle” Hansen og jeg i finalen havde den tredje interne dyst mod Jan Enersen og Torben Agerup indenfor halvanden måned – og en gentagelse af puljekampen om lørdagen. 

I Hvidovres veteran turnering den 5. marts 2022 mødtes vi i den første kamp i vores pulje. Boldene var langsomme og angrebslysten, der i forvejen ikke var særligt dominerende, blev afløst af “japansk-damedouble-agtige” dueller. Høje og bløde clear frem og tilbage. Kampen endte 21-12 / 22-24 / 21-18, efter 4 meget hurtige fejl til sidst af J&T. 

Til dette DM mødtes vi igen i de indledende puljekampe og havde igen en tæt kamp. Tættere end sidst. Vi stjal første sæt efter at have været bagud 17-20, de stjal andet sæt efter at have bagud 16-20, og vi vandt knebent det sidste. 24-22 / 20-22 / 21-19. Det lykkedes Steen at få min bitterhed over det tabte andet sæt vendt til kampvilje ved opholdet midt i tredje sæt. 

Og så mødtes vi som sagt igen i finalen, og her var parret fra Lillerød og Solrød Strand ovenpå og vandt relativ komfortabelt 21-16 / 21-19. 

Det lyder tæt, men var det ikke rigtig. Jeg var ikke klar i hovedet til endnu en langvarig og taktisk præget “vente-positions” kamp. Den slags er slet ikke min spidskompetence. Efter to år med åndedrætsproblemer som bivirkning efter Covid-19 i foråret 2020 var ophørt for nogle uger siden ud af det blå, havde jeg således fået den gamle luft tilbage. Dette gav mig muligheden for at presse tempoet og spille langt mere aggressivt, men det var bare ikke den rigtige strategi mod to dygtige og kloge kontraspillere, og i hvert fald ikke en strategi, som jeg helt havde sat min makker ind i. 


Men pyt. Vi spillede gode kampe og havde det sjovt. Selvom det at vinde det hele nu nok havde været det sjoveste. 

Hvor er det fantastisk at spille badminton – og kunne gøre det på fuld kraft efter en periode med håndbremsen trukket. At være skadet er dræbende og skidt for det mentale helbred. Især for sportsfanatikere som dem, der var i Værløse hallerne denne weekend. 

Tak for turneringen og de mange snakke undervejs. Det er så energigivende. 


Badmintonbladet / Per Damkjær Juhl 

(1) ibuprofen
(2) paracetamol

Læs også

DM 1977 • Nr 23 vandt OL-guld 19 år senere….

“In sports, the best 12yr old doesn’t always become the best 18yr old. The best …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.