….det fungerer ret godt med en blå himmel og et sort tag.
Skoene trængte. Efter at være vendt tilbage til badmintonbanen og rigtigt spil, efter min hofteoperation for snart 4 måneder siden, slap jeg foden fra bremsen i sidste uge!
Mandag 28. april
80 minutters engelsk med veteranvennerne, efter krisemøde i bestyrelsen.
Vores lille og elskede univers, vores superdome, vores retrohal er dømt til nedrivning……og så måske alligevel ikke. Få dage før den endelig deadline har to privatpersoner meldt sig som interesserede i overtagelse. Far og søn (spiller på danmarksserieholdet). Faderen har altid drømt om at få sin egen hal! Jeg tør ikke tro på det. For øvrigt ved vi stadig ikke, hvornår og hvorhen badmintonklubben bliver genplaceret.

Tirsdag 29. april
100 minutters spil med Tirsdagsholdet, Flexi-fjer eller bare den totale blanding af unge og gamle (fra 17 til 71 år), niveauer, samt køn.
Fredag 2. maj
90 minutters engelsk double sidst på eftermiddagen med to gengangere fra mandag, samt Dennis, Tirsdagsholdsspiller, og deltager på vores rejse til Tokyo den 12.-26. juli, hvor vi selvfølgelig skal spille badminton to gange i den første uge og opleve Japan Open om torsdagen.
Lørdag 3. maj
24 timers Camp i Vordingborghallen med 30 børn fra Svendborg og Vordingborg. Jeg deltog lidt i spillet, spiste masser af kage, fik serveret aftensmad og kørte hjem til egen seng. Ansvaret for overnatningen i hallen var udliciteret til træner Jonas og forældrene.

Søndag 4. maj
Lidt mere spil med de unge, der var synligt trætte.
Steen kom forbi Det Hvide Hus sidst på eftermiddagen…”er du klar til engelsk i morgen kl 17.00?” Nej, Steen, min skulder (og resten af min snart 60 årige krop) trænger til hvile. God fornøjelse til jer…..jeg kommer nok forbi og ser lidt på! ¯\_(ツ)_/¯

…..og nu er skoene vasket og står til tørring på bilens tag i den varme sol. En super blød sko, spilleklar fra første øjeblik, jeg tog dem på. De er klar til badminton tirsdag aften!
Badmintonbladet ❤️🙏🏻🇩🇰 Per Damkjær Juhl