Foto @ Rico Hansen

Endnu mere badminton på TV2 Sport

Loading

TV2 har i den grad set lyset i verdens bedste sportsgren. Nu kommer der endnu mere tv-tid til badminton på den fjerglade underkanal TV2 Sport.

Viasat i form af TV3Sport havde oprindeligt rettighederne til DM, Badmintonligaen og Denmark Open i 2017. Men det har været tydeligt længe, at TV3Sport ikke har haft interesse for badminton.

Derfor har Viasat givet rettighederne tilbage til Badminton Danmark, hvorefter forbundet har indgået en aftale med TV2 Sport. Det skriver Badminton Danmark i en pressemeddelelse.

Det betyder, at DM i badminton, Guldkampen og Denmark Open i lighed med blandt andet Superseries-turneringerne fremover bliver vist på TV2 Sport, der har sat sig godt på tv-eksponeringen.

TV2 har allerede sikret sig rettighederne til de nævnte arrangementer fra 2018.

Kilde: Badminton Danmark

Læs også

Frederikke Nielsen blog: Sommer, sol og landsholdsfjer

Frederikke Nielsen er 15 år og spiller på det danske ungdomslandshold. Hun bor i Allerød …