En CORONA historie fra Gribskov Badminton.

Loading

Sommertræning i en corona-tid

Hvordan holder man kontakt mellem klub og spillere, og sørger for, at der stadig bliver trænet rundt om i de små hjem? I Gribskov Badminton har vi med hjælp fra en Facebook-gruppe og ganske få træningsregler fået en utrolig aktiv sommertræning op og køre.

Spillerne i Gribskov Badminton bor med ganske stor afstand fra hinanden, og med spillere boende i både Aarhus, København og Gilleleje, så kan det være svært at holde kontakten og træningen ved lige i en corona-tid.

Derfor valgte klubben i samarbejde med træner, Mikkel Assing, at starte sommertræningen op varende fra maj til slut juli. Der skulle være et konkurrenceelement, som lokkede spillerne til at deltage, så der blev udarbejdet et regelsæt. 

Flest løbe- og cykelture, længste ture og flest kilometer i benene samlet. 

”Det har grebet voldsomt om sig. Vi havde aldrig forventet, at vores spillere ville tage så godt imod vores initiativ”, siger Rikke Blomsterberg, som sidder i seniorspillerudvalget for Gribskov Badminton.

Mange notifikationer hver dag

Hver dag lige fra morgenstunden begynder de første træningsture at tikke ind på Facebook. Der bliver kommenteret, hvis det er en særlig hurtig, langsom, lang eller kort tur, og ingen ture bliver lagt op uden at modtage et hav af likes.

”Det er fedt at se, hvordan spillerne støtter hinanden, og vi kan også se, hvordan der er opstået små interne konkurrencer omkring tid og distance”, siger Rikke. 

Efter det blev tilladt at lægge træningsture op i gruppen, så har der pt. været 748 kommentarer. Det er langt mere end klubben havde forventet og væsentligt flere har også meldt sig under fanerne og lægger deres ture op end klubben havde turde håbe  på. 

Mødes om onsdagen

Nu har spillerne endda selv taget initiativ til at mødes og løbe en tur, så hver onsdag mødes de spillere, som kan, og løber en tur sammen i Hillerød. 

Det er ønsket, at det gerne skulle vare ved hele sommeren, så spillerne kan holde kontakten også uden for Facebook-gruppen, og samtidig sørger for at holde formen ved lige til sæsonstart.

”Det er så dejligt at se hinanden lidt igen, selv med corona i baghovedet, så er det bare godt at have nogle at løbe med, hvor det også motiverer en til at komme afsted”, siger Sebastian Andersen, som sætter tempoet på turene.

Tue Nielsen

Gribskov Badminton 

www.gribskovbadminton.dk

Læs også

CLASH ROYALE • Arctic Open Super 500 i Finland • 8.-13. oktober 2024

Dag II • Kjær/Søgaard spiller kamp 6 mod 5. seedet Goh/Izzuddin • Antonsen, seedet 1, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.