Udgivet første gang i BadmintonBladet den 15. marts 2016
Torsdag aften, midt under All England og Europa League, spillede Vordingborg Badminton Klub lokalopgør på udebane mod Herlufsholm. Kampen var den næstsidste i spillet om at undgå nedrykning fra Danmarksserien, hvor Næstved, Herlufsholm og Vordingborg alle er havnet i den samme nedrykningspulje. I grundspillet vandt Vordingborg Badminton Klub ingen holdkampe, selvom vi var tæt på, og vi havde på fornemmelsen, at vi var havnet i en stærk pulje. I nedrykningsspillet har vi vundet de to første holdkampe og er kravlet væk fra en bundplacering.
Området Sydsjælland, Lolland og Falster er unægtelig presset før sidste spillerunde i nedrykningsspilet fra Danmarksserien.
Aftenens kamp endte 7-6 til Herlufsholm og blev først afgjort i de sidste tre herredoubler. Et ægte drama. Mens Næstved ikke længere kan undgå nedrykning, er det stadig muligt for Herlufsholm og Vordingborg at undgå direkte nedrykning eller i det mindste opnå deltagelse i kvalifikationskampene, men det kræver hjælp fra de andre hold i sidste runde. I værste fald risikerer området fra Næstved og sydpå ikke at have et hold i danmarksserien i den kommende sæson. Sikke en nedtur det ville være for Sydsjælland, Lolland og Falster. Jeg ved ikke, trods mange timers gennemlæsning af badmintonblade på Det Kongelige Bibliotek, om dette område nogensinde har været uden et hold i Danmarksserien.
Vi, Mikkel Bech, Kenneth Hansen, Jesper Mikla og undertegnede sad bagefter i omklædningsrummet og snakkede. Som man nu gør. I vores alder, hvor man stadig klæder om og er nøgne sammen.
Vi snakkede om badminton, bredt. Om hvorfor vi stadig afvikler holdkampe efter en gammel opskrift med herredoubler til sidst. Kunne det ikke være sjovt at lege lidt med den fremgangsmåde?
Om Badminton Danmarks Yonex Copenhagen Masters mellem jul og nytår og den kedelige udvikling – manglende udenlandske stjerner, spænding og generelle relevans, og efter vores mening nødvendigheden for nytænkning. Hvad med at erstatte den med en landskamp – Danmark mod Europa?
Om de store klubbers utallige hold i holdturneringen, hvor mange gode spillere deltager på fjerde eller femte hold fremfor at være på førsteholdet i en mindre klub. Det sidste kunne give liv i de mindre klubber, måske forhindre at unge spillere stopper, måske fremme en ung spillers udvikling og “hærdning” ved at vedkommende spillede 1. single/double i en mindre klub.
Om at store stjerner, danske såvel som udenlandske, og badminton generelt ikke rigtig trækker overskrifter i Danmark. Politiken skrev meget lidt om All England. Er badmintonspillet og -spillerne for pæne og anonyme? Selve produktet fejler jo ikke noget. Danmarks spillere er med helt fremme og internationalt bliver der spillet fremragende badminton. Tænk at Jan Ø Jørgensens deltagelse i holdturneringen for sin barndomsklub næsten gav mere medieopmærksomhed end All England. Vi mangler flere overskrifter. Flere historier, hvor stjernerne fx markerer sig og er synlige ude i de mindre badmintonhaller. Flere bad boys i dansk badminton. Det behøver ikke være så pænt og velopdragent og by the book.
Sådan kom vi rundt i mange emner, i omklædningsrummet, efter et 7-6 nederlag, delvist i efterhånden surt lugtende tøj, delvist afklædt, med en dåseøl i hånden. Forunderligt nok talte vi ikke så meget om nederlaget, den lille og nære verden, men løftede blikket og snakkede om større ting. Vi elsker jo vores sport og arbejder alle på hver vores måde på at holde den i live.
Per Damkjær Juhl Vordingborg Badminton Klub
Har igennem mange ønsket mig badminton jul glædede mig altid 1. Juledag til at læse om de gamle spillere og deres oplevelser i østen
I sin tid var jeg ungdomstræner for Henrik Salgren og da jeg så ikke brugte så meget tid på badminton fik han alle bladene men har stadig nogle stykker tilbage
Og er igen begyndt at spille meget badminton ,og har meget glæde af det
Med sportslig hilsen
Elvin Karlsson