Hans-Kristian Solberg Vittinghus. Foto @Tine Bay

Korea Open: Vittinghus tabte efter svingende spil

Loading

Hans-Kristian Solberg Vittinghus tabte kvartfinalen ved Korea Open efter en svingende præstation.

Hans-Kristian Solberg Vittinghus er verdens nummer 29, men modstanderen Wang Tzu Wei fra Taiwan er nummer 12 i verden. Vittinghus førte inden dagens kamp 2-1 i indbyrdes kampe og pudsigt nok var deres seneste opgør og Vittinghus seneste sejr ved netop Korea Open sidste år.

Vittinghus startede kampen i flot stil og kom foran 4-2. Han holdt fast i det gode spil og var derfor kort tid efter stadig foran, nu med 7-5. Herfra gik det dog ned ad bakke, hvorfor han pludselig var bagud med hele 8-11 ved opholdet. Denne tendens fortsatte efter opholdet, hvor han i flere omgange kom bagud stort ved blandt andet 9-15 og 10-18. Og det endte også med et klart nederlag på 11-21 på blot 13 minutter.

I andet sæt kom han igen flot ud og bragte sig i front med 3-2. Denne gang holdt han fast i føringen og kom både foran 6-4 og 11-9. Efter opholdet tog han fire point mere i træk og var nu i front med 15-9. Denne føring fastholdte han og kom klart foran med 20-14. Ved 20-14 var han dog lige ved at smide det hele væk, men fik dog til sidst lukket sættet med 21-19.

I tredje sæt kom han hurtigt bagud med 2-3. Derefter kom han dog kortvarigt tilbage ved 5-5, for ved opholdet var taiwaneseren igen i teten og foran 11-8. Og herfra gik det hurtigt. Først kom Wei foran 17-10, for derefter at lukke kampen med 21-14.

Senere skal Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen i aktion.

Resultater fra Korea Open

Læs også

Vittinghus besejrer Antonsens overmand

Hans-Kristian Solberg Vittinghus hentede en flot sejr i kvartfinalen ved Malaysia Masters. Vittinghus var oppe …

2 Kommentarer

  1. Skidt men du kæmpede. Vi kunne følge dig på flash score. Der kommer en ny kamp som du vinder. God weekend.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.