Få bolden over nettet 3 gange, så vinder du alle dine singlekampe i ungdomsårene?

Loading

Af Sung Jakobsen. Sung@sungdk.com.

Findes der én taktik for hvordan du vinder alle dine singlekampe i ungdomsårene? 

Jeg kan huske way back, da jeg havde Claus Finderup som kredstræner i Sjællandskredsen. Det er nok 30-35 år siden. Claus havde mange gode coaching råd og hvis jeg husker ham rigtigt, så sagde han blandt andet:

”at der var to måder at vinde kampe på. Enten ved at vinde kampens allersidste duel og/eller ved at komme foran med 1-0 og holde føringen hele vejen hjem”

Det blev selvfølgelig sagt med et smil på læben. Selvom det for så vidt var rigtigt.

I doublerne var det alment anerkendt, at den generelle taktik var:

 ”Vær bedst i de 3 første slag, så 3. bolden gik ens vej”. 

Dvs. var du bedst, så kom du i angreb på 3. bolden, og så var der en stor sandsynlighed for at du ville vinde de fleste dueller og dermed også kampen.

BAGHÅND
I forhold til singlerne så er jeg med på, at man som helt lille ungdomsspiller på ca. 11 år får at vide, at man skal spille til modstanderens baghånd

BAGLINIE
Når man bliver et par år ældre, så skal man holde modstanderen på baglinjen.

KØRE MODSTANDER RUNDT
Når man blev endnu ældre, ca. 15 år, så skal man bare køre modstanderen rundt på banen. 

TEMPOSKIFT
Til sidst som 17 år, så handler det om at kunne spille med temposkift

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••🇩🇰🏸⭐️•••••

Det er alle sammen gode og rigtige råd til hver sin aldersgruppe. Men det er jo ikke kun én taktik der gælder hele vejen igennem singlerækkerne, som det gør sig gældende fordoublerne.

Jeg har set rigtige mange ungdomsbadmintonkampe igennem de i sidste 12-13 år, som forælder og som frivillig. Ungdomsbadminton har udviklet sig meget fra dengang jeg var barn. Spillet gik langsommere dengang, og teknikken var slet ikke på samme niveau, som ungdomsspillerne har nu. 

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••🇩🇰🏸⭐️•••••

Jeg synes, at den helt store forandring fra fortid til nutid er, at nutidens unge prøver at afgøre duellerne meget hurtigere. Det er som om de nu kun vil spille på den forrest tredjedel af banen, hvor vi gamle dage helst vil spille på den bagerste tredjedel. 

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••🇩🇰🏸⭐️•••••

At spille på den forreste tredjedel giver et hurtigere spil med færre dueller. 

Så det slog mig for 5-6 år siden, at alle singler i ungdomsårene bliver vundet af den spiller, som kan få bolden over nettet bare 3 gange i hver duel. Det var en tese, som jeg måtte se om der var hold i. Jeg kunne ikke umiddelbart finde noget der var skrevet om dette. 

Så jeg besluttede mig for at lave min egen lille empiriske undersøgelse. Jeg ville tælle alle slag per duel i 80 kampe fordelt ligeligt på aldersgrupperne U11-U17 og mellem drenge -og pigesingler.

Det skulle gøres ud fra følgende definition: En duel er lig med et spillet point. Det vil sige et sæt der bliver 21-14 er lig med 35 dueller.

Hver duel består af minimum ét slag, som er serven, også selvom det er en fejlserv, plus alle de efterfølgende slag der måtte være i duellen. Det sidste slag i hver duel tæller med, som et slag, uanset om det er en vinder eller en fejl (selv de fejl, hvor bolden kun snittes uden at den egentlig rammes rigtigt tælles, som et slag). Således skelnes der ikke mellem dueller, der bliver vundet ved et vinderslag eller tabt ved et fejlslag. Antal slag per duel er summen af begge spillers slag i duellen. Dvs. 6 slag per duel er lig med 3 slag per duel per spiller.

Nedenfor ses i den første kamp at GS. Thomsen vandt med 14 og 17 over A. Ringbæk. De spillede derfor 35 dueller i første sæt og 38 dueller i 2. sæt. 49% af duellerne i 1. sæt blev afgjort på 3-6 slag. I gennemsnit slog de to spillere tilsammen 5,2 slag per duel i 1. sæt (eller 2,6 slag per duel per spiller) og 6,2 slag per duel i 2. sæt (eller 3,1 slag per duel per spiller).

Den 6. december 2017 mødtes Christopher Vittoriani og Victor Kauffmann i herresinglefinalen til de Københavnske Mesterskaber for U15 Eliterækken. Jeg husker i øvrigt kampen, som god og mere tæt spillemæssigt end 2. og 3. sætcifre viser. I denne kamp blev der i 1. sæt slået 244 slag fordelt på 36 dueller. I gennemsnittet har de i det sæt slået 6,8 gange til sammen per duel (eller 3,4 gange per duel per spiller). Heraf var 61% (14+47) af de 36 dueller på mellem 1-6 slag per duel.

Jeg har ikke nået at tælle de 80 planlagte kampe eller nok kampe til at jeg med sikkerhed kan sige, at du statistisk set vinder alle kampe i ungdomsårene, hvis du blot kan få bolden over nettet 3 gange per duel, men noget tyder dog på det. 

Nedenfor kan du se fordelingen af de 6.201 slag fordelt på 1.054 dueller, som jeg sammenlagt har talt fordelt på 29 sæt (14 badmintonkampe). Det giver rent faktisk 5,9 slag per duel i gennemsnit (eller 2,95 slag per duel per spiller). Endvidere kan det også ses at 69% (19+50) af alle dueller bliver afgjort på 1-6 slag per duel. Så måske er det rigtigt, at den spiller, som kan holde bolden i gang bare 3 gange per duel vinder alle singler i ungdomsårene.

Eller sagt på en anden måde: ca. 70% eller 14-15 point af 21 point per sæt, her skal du bare slå bolden over nettet (maks.) 3 gange per duel uden at fejle for at vinde dine kampe.

Jeg er med på at en U11 spiller, der kan få bolden over 3 gange per duel ikke automatisk kan vinde over en U17. Selvfølgelig ikke. Men måske er der en rød tråd igennem alle ungdomsårene for, hvordan du vinder dine singler.

Det kunne også være spændende at se, hvor langt op i seniorrækkerne du kan vinde dine singlerefter taktikken om at få bolden over 3 gange per duel?

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••🇩🇰🏸⭐️•••••

Nedenfor kan du se alle data og databehandling heraf for føromtalte kamp mellem Christopher Vittoriani og Victor Kauffmann. Husk at slag per duel er hvad begge spillere har slået tilsammen.

Læs også

China Masters Super 750 • 19.-25. 11.24 • TV2 Sports sendeplan • Tidligere vindere etc • …og en kort video

🇩🇰 mixen Busch & Vestergaard taber 22-24/21-16/16-21. Ikke flere danskere i kamp i dag. The …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.