Anders Antonsen. Foto @ Tine Bay

Antonsen står til at møde drømmemodstandere efter flot sejr i Hong Kong

Anders Antonsen er klar til anden runde ved Hong Kong Open.

Antonsen var i dag oppe mod Hsu Jen Hao fra Taiwan. Antonsen er nummer 15 i verden, mens taiwaneseren er nummer 28. Antonsen førte desuden 1-0 i indbyrdes opgør inden dagens kamp.

Og Antonsen levede i den grad op til favoritværdigheden. I første sæt kom han hurtigt foran 6-1, da han lagde ud i et flot og højt tempo. 11-5 blev det også kort tid efter. Ved 14-6 troede man, at sættet var lukket, men mange uprovokerede danske fejl gjorde, at han pludselig kun var foran 15-12. Han fik dog styr på spillet igen og trak fra til 18-13. Sættet endte 21-18, efter at danskeren havde besvær med at lukke sættet.

Andet sæts start var en tro kopi af første, hvilket stillingen 6-1 vidnede om. Herefter afgjorde Antonsen reealt kampen ved at komme foran 11-3. Efter opholdet kørte han kampen hjem i sikker stil og vandt 21-10.

Efter denne kamp har lodtrækningen åbnet sig op for Antonsen. Brice Leverdez har nemlig endnu engang leveret en stor overraskelse ved at slå den syvendeseedede taiwaneser Chou Tien Chen. Derfor møder Antonsen franskmanden i morgen. I runden efter kan Antonsen så muligvis se frem til at møde en useedet spiller, som kan være Prannoy, da Viktor Axelsen har trukket sig. Det vides ikke, hvorfor Axelsen har trukket sig.

Der er masser af danskere i aktion senere i dag.

Resultater fra Hong Kong Open

 

Læs også

Stærkt kinesisk par satte igen en stopper for Pedersen/Christiansen

Både herredouble med Mads Kolding og Mads Conrad og mixeddoublen med Christinna Pedersen og Mathias …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.