En hel almindelig badminton aften i Den Store Hal • tanker om “tilbage”!

Loading

Tilbage på pillerne……1 gram Panodil og 200 mg Ibuprofen henholdvis kl 13.30 og 18.30. Jeg VILLE spille i aften. Det er næsten 2 måneder siden min sidste optræden på seniortræningen.

Tilbage med en ordentlig væskebalance. Underskud giver bare dårlig performance. Især for +55. I den alder skal alt helst optimeres. Hver gang!

Tilbage på cyklen til og fra aftenens træning, i hundekoldt vejr, på isglatte stier langs frosne marker og bare skove, iklædt lange løbetights under bukserne og halsedisse. Vinden havde gudskelov lagt sig på hjemturen. Det er fedt at cykle! Men det kræver lidt overvindelse, når nu 208’eren står og lokker!


Tilbage på seniortræningen med de 35-40 år yngre spillere fra Danmarksserieholdet, som i weekenden missede fjerde pladsen og dermed oprykningsspillet med ét sølle point •••➡️ En tanke herom…..

….Lad os forestille os en 2. div fodboldkamp mellem Skive og Nykøbing Falster Alliancen. Skives hold er afbudsramt. De har dagen før spist Limfjordsmuslinger, der gav dårlig mave. NF vinder udekampen 8-0, og scorer, hvis det var badmintonregler, ikke bare 3 point, men 11 point (8 + 3). Fair? Mod de andre hold, som ikke mødte et afbudsramt hold? Næh. Synes jeg ikke. Reglerne i badminton, hvor antallet af vundne kampe lægges oveni point for selve holdkampen, er eller kan være skævvridende. Jeg synes, vi skal tilbage til 0-1-2-3 point.


Tilbage i 35 minutters opvarmnings engelsk og to runder double.

Tilbage i omklædningen med selskab af 5 spillevenner, et varmt bad, almindelig samvær og snak om smerter og med indspark om stort og småt. Mest småt. Men det “små” er kittet. Småt, men uvurderligt.

Tilbage derhjemme, herhjemme i Det Hvide Hus med en herlig følelse i kroppen, trods, igen, en øm achilles. Må finde hælindlægget frem igen. Skiftet tilbage til den sorte “Setiawan” sko var ikke tilstrækkelig.


Tilbage med den brugthedsfølelse i kroppen, som vil blive nydt ekstra meget, når jeg skal sove.

Badminton er ok🙏🏻❤️


Badmintonbladet ▪️Per Damkjær Juhl

Læs også

China Masters Super 750 • 19.-25. 11.24 • TV2 Sports sendeplan • Tidligere vindere etc • …og en kort video

🇩🇰 mixen Busch & Vestergaard taber 22-24/21-16/16-21. Ikke flere danskere i kamp i dag. The …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.