Ansættelse af Sportschef i Grindsted Badmintonklub

Loading

Pressemeddelelse – Ansættelse af Sportschef i Grindsted Badmintonklub.

“Grindsted Badmintonklub (GBK) har hermed fornøjelsen af at præsentere navnet på sin første sportschef nogensinde. Valget er faldet på Anders Junker, som har takket ja til klubbens tilbud, til denne deltidsjob i GBK fra den 1. april 2023.

Anders Junker, som er 24 år gammel kender om nogen klubben, han har lige siden ungdomsårene været en del af klubben, både som spiller og træner for ungdom og senior, med små afbræk til andre klubber, for at udvikle sit talent.

I GBK er vi rigtig glade for at Anders har besluttet sig for at tiltræde som sportschef, dette kan være med til at sikre klubbens udvikling. Det betyder også at vi kan styrke hele det administrative setup omkring klubbens medlemmer. Klubben og spillerne har en ambition om at 1. holdet i Danmarksserien skal med i divisionerne og gerne oprykning den kommende sæson, desuden skal vi som minimum have 2 seniorhold, ligeledes skal klubben også kunne mønstre mindst 5 ungdomshold hvert år.

Vi har set hvordan den lokale håndboldklub de seneste år har udviklet sig og det vil vi gerne gøre dem efter.

Vi er en klub som gennem mange år har udviklet rigtig mange gode spillere, dette tror vi på i fremtiden, med Anders som sportschef kan udvikles så meget at nogle spillere gerne bliver i klubben og samtidig kan tilføre gode spillere udefra, både på senior- og ungdomssiden. 

GBK vil gerne understrege at bredden skal med i dette projekt, Anders skal i det daglige, arbejde på tværs af alle årgange og niveauer i ungdom og senior. Han får blandt andet ansvar for ansættelse trænerteamet, samt de fornødne kurser trænerne skal på. Anders Junker indgår som ansvarlig spillende træner for senior og Talentholdet.

GBK ser ansættelsen af Anders Junker som sportschefogså skal være en motivation for nye elever til Idræts Efterskolen PLAY, idet Anders er en meget kendt person blandt mange i badminton kredse.

Idræts Efterskolen PLAY starter op i august 2023 og har bl.a. en badmintonlinje, som den mange årige kendte badmintontræner Steen Thomsen bliver leder for.”

Erik Thøgersen

Formand for

Grindsted Badmintonklub

Læs også

EM • Resultater fra de to semifinaler i mix • D6 – Lørdagens kampe • LIVE på TV2 Sport & Play

Tyrkiet i 2 semifinaler! Herresingle med finsk deltagelse!Antonsen var i problemer i kvartfinalen mod useedede …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.