French Open: Flot skalp til Gemke giver adgang til hovedturneringen

Rasmus Gemke i aktion. Foto @ Tine Bay

SuperSeries-turneringen French Open er skudt i gang i Paris. Dagen er indledt med kvalifikation, og der har flere danskere klaret sig godt.

Rasmus Gemke er efterhånden ved at få spillet sig op på et niveau, som lover godt for fremtiden. Idag var han på hårdt arbejde i sine kvalifikationskampe. Første runde mod finske Eetu Heino blev tæt med to gange 22-20.

Tæt blev første sæt i anden kval-runde mod Wei Nan fra Hong Kong også. Humørspilleren Wei havde Viktor Axelsen helt ude i tovene i tre sæt ved Denmark Open i sidste uge, men Rasmus Gemke skulle blot bruge sæt på at sikre sig adgang til den egentlige turnering.

– Kvalifikationsrunderne til French Open er nu overståede, og jeg er mere end glad for at være med i hovedturneringen, der begynder i morgen. Min sidste kamp var mod Wei Nan, som gjorde det vanskeligt for mig, men jeg lykkedes med at holde fokus og vandt i to sæt, skriver Rasmus Gemke på Facebook.

Gemkes modstander bliver hjemmebanefavoritten Brice Leverdez.

Niclas Nøhr/Sara Thygesen klarede sig ligeledes igennem to indledende kampe, og de møder Susanto/Jordan fra Indonesien i første runde.

Sofie Holmboe Dahl viste gode takter, da hun vandt sine to kval-kampe, og dermed får chancen igen onsdag mod Pornpawee fra Thailand.

Nathalia Koch Rohde må forlade Paris efter klart nederlag til Ayustine fra Indonesien.

Se alle resultater fra French Open 2017

Læs også

Scottish Open: Masser af succés og tre kvartfinaleopgør vi vil holde særligt øje med

I USD 65.000-turneringen Scottish Open har de danske spillere god vind i sejlene, og der …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.