BadmintonBladet flest nyheder om badminton
FROM NO WHERE TO NOW HERE
Så gik der en uge med fortrinlig live badminton på TV2 Sport – og endnu en uden badminton på dagligdags amatørniveau i hallerne.
I oktober 2020 så vi Denmark Open efter 6 måneder uden international badminton. Her to en halv måned senere bliver vi forkælet med 3 turneringer.
I morgen fortsætter begivenhederne i Impact Arena i Bangkok med Thailand Open II.
Samme gruppe af spillere, med nye modstandere, samme tidsplan og de samme kommentatorer som i sidste uge.
Jeg spurgte, undervejs på en gåtur i det smukke og kølige vejr på messenger Hans-Kristian Solberg Vittinghus søndag eftermiddag, hvad den mentale status var i Bangkok, siddende i isolation, og han svarede hurtigt:
“Jeg synes den virker til at være meget fin faktisk. Synes der er god stemning på holdet endnu og tror alle glæder sig til en uges konkurrence mere.“
STATUS
TV2 Sport er live med igen i morgen tidlig, tirsdag den 19. januar fra kl 03.00.
Vi andre dødelige er lukket ude af vores haller, foreløbig frem til den 8. februar.
DEN HJEMLIGE HOLDTURNERING
Alle håber på, at holdturneringen kan genoptages i et sammenpresset format i marts, muligvis uden det normale slutspil.
Men er det realistisk?
Jeg frygter, at vi tidligst kommer tilbage i hallen i april, og at der skal findes nogle helt nye løsninger på denne sæsons holdturnering.
I så fald – vil den blive 100% annulleret? Skal op- og nedrykning ske på baggrund af en halv sæsons kampe?
En nem beslutning bliver det ikke. Lettet over at jeg ikke er en del af den beslutningsproces.
Lad os nu for guds skyld ikke starte en ophedet diskussion til den tid, hvor nogle kan føle sig frarøvet en mulig oprykning og andre er glade for at slippe for nedrykning. Det er et undtagelsens år.
SAVNET
Personligt er det ikke så meget selve spillet, mit eget spil, på banen, jeg savner. Det jeg savner er alt det udenom.
I mange sæsoner har jeg som ungdomsformand haft min gang i den store hal 2-4 for- og eftermiddage om uge for at se på børnehavebørn og ungdomstræning (og nogle gange selv deltage) og 1-2 gange om aftenen for selv st være aktiv.
Det er mødet med børnene, jeg savner – deres glæde, energi og spil. Med forældrene, trænerne, spillevennerne og de mange snakke af meget forskellig varighed og indhold.
Fælles-grinene. Fælles-energien ved at komme i hallen. Fælles-glæden ved at se på eller deltage. Fælles-badet, selvom vi højest var 2-3 i efteråret.
Savner de hyppige cykel- eller gåture langs markerne og gennem skoven til hallen. Spontaniteten og friheden i mødet. Lyden af spillere i bevægelse. Det rungende ekko af clear, smash, skridende sko, råb. Sofaen i forhallen. Lugten. De gamle træpaneler. Det tyndslidte gulv. Det hullede loft. De originale bænke i omklædningen. Selv den tilkalkede bruser.
Atmosfæren. Det kendte. Det hjemlige.
Jeg savner mit andet hjem.
Væk fra de længselsfulde blikke
LUSKET MIG IND
Vores hal er aflåst, men modsat første nedlukning, virker de udleverede magnetnøgler stadig.
Jeg må erkende, at jeg indenfor den sidste måned to gange har låst mig ind bla under (reel) påskud af at skulle optælle boldbeholdning til regnskab, men lige så meget bare for lige at se hallen indefra, nærmest høre og forsøge at forestille mig de normale lydeksplosioner og summen af aktivitet – og komme hjem.
ALTERNATIV
Vi må holde os i gang. Gamle ben som mine har ikke godt af stilstand. Det har unge ben så heller ikke.
Der er masser af videoer på youtube med træningsøvelser.
ABSTINENSER
Toppen af mine abstinenser er blevet dækket med sidste uges kampe i Asien. De kommende to uger vil reducere dem yderligere. Men kun genåbningen af indendørs sportsudøvelse, herunder badminton, uanset om det bliver med begrænsninger, vil fjerne dem totalt.
Per Damkjær Juhl
