Viktor Axelsen og Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl har også spillet deres første kamp ved India Open.
Axelsen havde en svær modstander i første runde i form af Yun Hu fra Hong Kong. Axelsen har tabt alle tre tidligere møder mod Yun Hu, så der var lagt op til en svær men spændende kamp.
1. sæt var tæt, men Axelsen fik den bedste start. Foran med 11-6 ved opholdet lignede det en sætsejr til danskeren. Yun Hu kæmpede sig dog tilbage og kom også foran med hele 19-16. Fire hurtige point af danskeren, sikrede Axelsen en sætbold, men den missede han. Han fik endnu en ved 21-20, men den udnyttede han heller ikke. Det gjorde Yun Hu ved stillingen 22-21 og sikrede sig sættet med 23-21.
I 2. sæt og 3. sæt var der klasseforskel på de spillere. Axelsen var bedre i alle spillets facetter og det kunne Yun Hu ikke matche. 2. sæt endte med 21-14. 3. sæt blev en ydmygelse af Yun Hu, da Axelsen vandt med hele 21-5. Flot sejr til Viktor.
Danske piger måtte slide for det
Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl skulle i deres åbningskamp møde Hsu Ya Ching/Pai Yu Po fra Taiwan. Danskerne var styrende i 1. sæt og vandt sikkert med 21-13. I 2. sæt hang spillet ikke sammen, samt at taiwaneserne pressede på. Hele 21-10 til Ching/Po i 2. sæt. I 3. sæt var danskerne tilbage på sporet og vandt sikkert med 21-13.
/Anders Jensen/Badmintonbladet/