Foto @ Annette Vollertzen

India Open: HK fortsætter imponerende spil

Hans-Kristian Vittinghus mødte i sin første kamp ved India Open den snu japaner Sho Sasaki, som før har drillet selveste Lin Dan. Inden dagens opgør førte Sho Sasaki 3-1 mod HK, men danskeren vandt deres sidste møde til VM sidste år.
HK fik den bedste start på dagens opgør og kom hurtigt foran 9-6. Sasaki fik dog kontakt ved stillingen 12-12, hvorefter danskeren trak fra. Første sæt vandt HK med 21-17. I andet sæt var HK foran hele vejen og styrede begivenhederne med hård hånd. 21-16 vandt HK andet sæt med og fik dermed en flot start på India Open.

Klasseforskel
Mads Conrad/Mads Kolding var på en nem opgave mod indiske Chander/Kumar. Danskerne vandt meget sikkert med 21-9 og 21-12 og er klar til 2. runde.

Resultater fra India Open

/Anders Jensen/Badmintonbladet/

Læs også

Sofie Holmboe Dahl: En fed oplevelse at møde en spiller på verdensklasseniveau

Sofie Holmboe Dahl var i går i aktion i første runde af India Open, hvor …