Odense-spiller er gået fra Serie 1 til ligaen på 2 sæsoner: Stort pludselig at gøre en god figur mod Mogensen og Conrad

Oliver Hauge Thomsen er et ungt double-talent fra Odense, der bestemt ikke har haft en nem vej til ligaholdet. Her fortæller han om denne vej, der har budt på bl.a. at skulle høre på den skepsis, der følger med, når man er startet sent med at spille badminton. 

Oliver Thomsen har bestemt ikke taget den lige vej til ligaholdet i Odense. I en tidlig alder var det da heller ikke badmintonnen, der blev fokuseret på:

– Jeg kommer jo ud af en fodboldfamilie og har altid spillet fodbold og har været ret god til det. Da jeg var en 13-14 år begyndte jeg så at spille badminton her hos Lennart Engler i Odense og han sagde, at hvis jeg ville noget med badmintonnen, så måtte jeg droppe fodbolden. Da det var naturligst og sjovest og spille badminton for mig, droppede jeg derfor fodbold. Jeg kom så op gennem rækkerne omkring  U15-mester-U17-mester. Jeg spillede dog aldrig gennem en hel sæson i eliterækken før som U19-spiller. Der lavede jeg nogle okay resultater, men var imidlertid ikke i nærheden af landsholdet. I forrige sæson slog jeg så igennem på den større scene med to kvartfinaler ved U19-DM. Min kære mixedoublemalkker måtte i netop kvartfinalen trække sig ved 14-14 i tredje sæt, og da det var min store drøm at få en DM-medalje, var det en svær pille at sluge.

Han fortsætter:

– Jeg har nemlig tit fået at vide i denne proces, at jeg er startet for sent, og at det derfor var svært at drive det til noget rigtigt godt. Det har været svært at høre på og har bare gjort, at jeg har taget endnu mere fat, da det har givet mig motivation at være så tæt på en DM-medalje i U19, som er den stærkeste årgang. Så må man jo kunne et eller andet. På det tidspunkt spillede jeg 3. division eller i Danmarksserien, og i slutningen af sæsonen begyndte jeg at smage på 2. division, hvor jeg tabte og ikke var god nok. I sidste sæson spillede jeg så i 2. og 3. division og vandt næsten alt i mixed- og herredouble i 3. division og fik smagt endnu mere på 2. division, hvor jeg også generelt vandt.

Det store ryk kom i denne sæson

Fra denne sæson af skete der så virkelig noget, da han lige pludselig oplevede at stå på hjemmebane mod et af ligaens stærkeste par. Han lagde grobunden for denne oplevelse med et godt forarbejde i sommers:

– Vi har et akademi, hvor en masse udlændinge har trænet. Her her jeg så trænet to gange om dagen i sommerperioden, da jeg var færdig med gymnasiet og havde god tid til dette. Jeg gav den fuld skrue til disse træninger. Det, at vores ligahold så er blevet tyndere, idet vi sidste år mistede Søgaard, og at vi også mistet bl.a. Boe på herredoublesiden, gjorde så, at jeg var en af de næste i køen sammen med min makker Oliver Gram. Vi har fulgtes gennem årene, så det var specielt, at det netop var sammen med ham, at jeg nu skulle spille liga.

Det var dog ikke en gnidningsfri start, da første kamp bød på en lussing af Vendsyssel:

– I vores første kamp mod Vendsyssel fik vi næsten ingen point. Her var det overvældende at spille og man vidste, at man spillede på en lidt billig bekostning plus, at man ikke havde regnet med, at det skulle ske. Men alligevel var det vildt at, det var 2 sæsoner siden man havde spillet Serie 1 med en herre og dame på den gode side af 60 år til i den næste kamp at stå mod Skovshoveds stjerner på hjemmebane. Her spillede vi nemlig mod og Mogensen og Conrad og spillede godt op med dem. Dette gjorde, at sponsorer og klubfolk virkelig fik øjnene op for, at vi kunne noget og undrede sig over, ar der ikke var blevet satset på os noget før. Det var virkelig stort.

I morgen kan du bl.a. læse om hele situationen i Odense, som Thomsen fortæller indgående om. Det har jo generelt været en svær sæson for OBK.