Julie Dawall og Cecilie Finne-Ipsen skal spille 6 Nations for Danmark.

Her er spillerne til U19 6 Nations i Frankrig

De bedste danske U19-spillere skal d. 13. – 17. april deltage i 6 Nations i Aire sur la Lys i det nordligste Frankrig. Udover Danmark deltager England, Frankrig, Tyskland, Holland og Sverige.

Der spilles først en holdturnering og derpå en individuel turnering. Holdturneringen afvikles, så alle spiller mod alle. Hver holdkamp består af to herresingler, to damesingler, to herredoubler, to damedoubler og en mixeddouble. Hvert land kan stille med maximalt 7 herrer og 7 damer.

Sidst U19 6 Nations blev afholdt var i 2012 i Tyskland. Ved den lejlighed vandt Danmark suverænt holdturneringen med fem sejre af fem mulige. Til gengæld blev det blot til en enkelt gevinst i den individuelle turnering, hvor Mathias Christiansen og David Daugaard gik til tops. Se resultater fra U19 6 Nations 2012 – holdturnering og individuelt.

Denne gang er følgende spillere udtaget af Badminton Danmark

Piger:

Mia Blichfeldt, Solrød
Julie Dawall Jakobsen, Værløse
Irina Andersen, Gentofte
Ditte Søby Hansen, Greve
Sara Lundgaard, Værløse
Cecilie Finne- Ipsen, Værløse

Drenge:

Frederik Søgaard, Odense
Joel Eipe, Gentofte
Rasmus Kjær, Gentofte
Jeppe Bay, Solrød
Ditlev Jæger Holm, Solrød
Mads Christophersen, Greve
Mikkel Enghøj, Lillerød

Et kig i de tidligere deltagerlister fra U19 6 Nations er et tilbageblik på, hvordan talentmassen så ud dengang. Se udtagelserne fra 2012 og 2008.

 

Læs også

Søgaard før sidste turnering sammen: Det er om at give den en ekstra skalle

I gårsdagens artikel fortalte Frederik Søgaard BadmintonBladet om det nye samarbejde med David Daugaard. I …