Foto: @Annette Vollertzen

Badmintonligaen: 5 ting fra 8. og 9. runde

De sidste kampe i denne sæsons grundspil i Badmintonligaen er nu spillet. Skovshoved blev den helt store vindere, da de tog sejren i grundspillet, mens Gentofte og AB Aarhus må en tur i ligakvalifikationen.

Stilling, resultater og kommende kampe i Badmintonligaen

Badmintonligaen går nu over i slutspillet, som afvikles på følgende vis:

Kvartfinaler
De øverste otte hold (Skovshoved, Værløse, TSS, Solrød, Greve, Vendsyssel, Højbjerg og Odense), skal spille kvartfinaler (bedst af to kampe), hvor top-fire holdene skal vælge deres modstander blandt bund-fire holdene. Det vil sige, at Skovshoved starter med at vælge mellem Greve, Vendsyssel, Højbjerg og Odense. Dernæst er det Værløses tur til at vælge mellem de tre hold, Skovshoved ikke ville møde. Så er det TSS’ tur, inden Solrød får den modstander, som ingen af de tre andre hold vil møde.

Semifinaler
I semifinalerne er det de to øverstplacerede hold fra grundspillet, der vælger modstander, og igen spilles der bedst af to kampe.

Guld- og bronzematchen
Spilles som en kamp, hvor vinderen af Guldmatchen bliver Danmarksmester. Guldmatchen spilles mellem de to semifinalevindere, og Bronzematchen spilles mellem de to semifinaletabere.

Ligakvalifikationen
Spilles over seks runder, hvor deltagerne er nummer 9 og 10 fra grundspillet (AB Aarhus og Gentofte), og de to bedst placerede ikke-andethold fra 1. division (Ikast og KMB). Nummer 9 fra Grundspillet og den bedste fra 1. division starter med 2 matchpoint, de to andre med 0.

Men inden det bliver tid til slutspil, tager vi et kig på 5 ting, vi har lært efter de to sidste runder i Badmintonligaens grundspil.

Læs også

Badmintonligaen: Sådan bliver resultaterne i syvende runde

Syvende runde af denne sæsons Badmintonliga spilles i aften kl. 19.00. BadmintonBladet har vanen tro …