Dag #39. Sult

Loading

Søndag morgen på en 48 timers weekendvagt på et lille bosted på Nordfalster.

Bollerne er bagt. Kaffen er friskmalet og velduftende. Mælken opvarmet. En artikel er læst. Gulvøvelserne, dvs udstrækning af hofte og ryg samt styrkelse af enkelte muskelområder er gennemført.

Husets beboere sover endnu.

Nu mangler “bare” live badminton på TV2 Sport fra Istoria eller Musashino Forest Sport Plaza, så ville denne søndag morgen på jobbet være ok. Mere end ok!

Lige før en +50 veterankamp (min kategori i endnu 5 måneder!) fra en udkantshal ville være tilstrækkelig.

Savner kommentatorernes – Jim, Dennis, Joachim og hvad de nu hedder, stemmer og spontane, og af og til lidt uigennemtænkte, men brilliante udtalelser:

Det er nogle lækre stemmer de har, de trænere. Sådan lidt Barry White agtig.

Hold da op, hun er stået af derovre.

Jeg ved ikke hvor hun er henne.

Uforudsigelige bevægelser.

Ude i 5. bold.

Bløde bolde.

Synkron tygning blandt de to landstrænere.

Chokoladehøjde.

Det er ikke den nemmeste operation at skulle varme op til de her kampe.

Står der med sin venstre skøjte.

Jeg lider af akut badminton sult!

Per Damkjær Juhl

Læs også

HOLDKAMP WEEKEND! • DBF (nu Badminton Danmark) vedtog på repræsentskabsmødet den 26. juni 1949 at oprette holdturneringen

Klubben Holdet Fællesskabet Frivilligheden Glæden ¯\_(ツ)_/¯ KLUBBEN En klub er ikke kun et træningstilbud. En …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.