Til VM i Jakarta har Danmark to mixeddoubler med: Christinna Pedersen/Joachim Fischer og Kamilla Rytter Juhl/Mads Kolding.
For de to par er der en femte og en trettende seedning henholdsvis. De to par er endda placeret i hver sin ende af lodtrækningen, så en eventuel kamp mellem de to par, vil kun kunne ske i finalen.
Let start
Første kamp for begge par ser på papiret rimelig overkommelig ud. Hvor Rytter Juhl/Kolding enten skal møde Alex Bruce/Toby Ng eller Jamie Subandhi/Philip Chew, og Pedersen/Fischer skal møde Brittney Tam/Nyl Yakura eller Yu Yan Vanessa Neo/Danny Bawa Chrisnanta.
Den første seedede modstander for Pedersen og Fischer er Debby Susanto og Praveen Jordan, og det ligner på papiret en sejr til danskerne. Indbyrdes statistik siger 6-0 til Chris og Fischer, og kun to gange har det været i tre sæt.
Svær kamp for Kamilla og Mads
Sværere ser det ud for Kamilla og Mads, der møder ”the Adcocks”. De to par har mødtes to gange og begge opgør er endt med sejr til den engelske mixeddouble.
De forsvarende verdensmestre Yunlei Zhao og Nan Zhang er førsteseeded i år, og går alt efter planen skal de møde sølvvinderne fra sidste år Ma Jin og Xu Chen som er seeded som nummer to. Christinna og Fischer skal potentielt forbi Zhao og Zhang hvis det skal blive til dansk medalje. Dette er bestemt også muligt, med en indbyrdes statisk på 9-8 til danskerne, hvoraf de sidste tre opgør er endt med dansk sejr. Men det kræver en stærk indsats af den danske double hvis det skal lykkedes mod et par som ikke taber mange kampe.
Den mest vindende mixeddouble?
Lykkedes det ikke Christinna og Fischer at nappe kineserne, kan parret Zhao/Zhang skrive historie, hvis de ender med guld. Med en samlet sejr vil de ende som det mest vindende mixeddouble par til VM.
De første kampe i mixeddouble spilles mandag. De danske mixeddoubler er dog oversiddere og skal derfor først i kamp tirsdag.