Claus Dalgaard-Hansen lagde dette op på facebook i går om klubbernes betydning.
CDH er tidligere talentchef i Dansk Håndbold Forbund og nu i norsk, og tidligere tilknyttet Skjern Håndbold. Han ved noget om at drive en klub, klubbernes betydning og talentdyrkning/-udvikling og -udpegning.
Klubberne er kernen. Ikke eliten.
Ud af klubberne kommer der en meget lille brøkdel af spillere, som langsomt kravler opad, og ud af en denne lille brøkdel udvikler kun nogle ganske få sig hele vejen op i verdenselitens top 100, 50, 20 og 5…..
Uden klubber, ingen eliten.
Uden et bredt grundlag af klubber, ingen elite.
Diversitet, der helst skal være tilstede helt ude i alle kroge af vores Dronningerige.
Det duer ikke, at vi kun har nogle få, store og centralt beliggende klubber i de store byer.
Vi skal have mange klubber.
Jo flere jo bedre.
Alle klubber er vigtige!
Selv den mindste.
Peter Rasmussen, verdensmester 1977 i Glasgow, voksede op i det sydøstlige Lolland – Kettinge, har jeg ladet mig fortælle.
Min træningsmakker i dag, Steen, spillede med ham, da Peter rykkede videre til Nykøbing Falster Badmintonklub, og derfra tog springet videre, og videre og videre. Opad, opad, opad.
Men havde der ikke været en lille klub med en engageret og sandsynligvis frivillig og ulønnet træner, der lærte Peter det basale, var han måske blevet en fodboldspiller…..eller noget helt andet.
Uden den lille klub var han ikke blevet indfanget!
Vi kan ikke kun klare os med store klubber. De er fantastiske steder – har jo selv været forbi nogle af dem, men de får jo ofte deres spillere i en ung alder, nogle gange også for ung en alder, fra de mindre klubber.
Husk det!
Husk de små klubber – DGI, Badminton Danmark og de store klubber med 3, 4 eller 5 hold i de øverste holdturneringslag.
Tøm ikke de små klubber for unge spillere, og slet ikke dem, hvis potentiale alligevel ikke rækker så langt – selvom det kan være uhyggeligt svært at se i en ung alder. Det medgiver jeg.
Lad (nogle af…..de fleste?) unge blive i de små klubber, hvor de er super vigtige. Både som rollemodeller, træningspartnere, trænere, klubbærere og deltagere på holdene.
Flytter for mange unge i for tidlig en alder, risikerer klubben at blive tømt, at blive ramt af spillerflugt og uddø.
Støt de små klubber. Ord er ikke altid tilstrækkeligt. Der må gerne følge arbejdskraft fra den lokale DGI-konsulent med, og gerne også lidt økonomi. For antallet af frivillige i de små klubber er ikke stort, ofte kun 2-3 personer, og mister de motivationen, så dør klubben.
Så skrøbeligt er det ofte. Små klubber beror kun på få personer!
Husk det – og støt med ord, praktisk hjælp til fx skolebadminton – og nogle gange også lidt økonomi.
Eliten skaber ikke bredde.
Bredde kommer fra mange frivilliges daglige indsats i små klubber.
Og ud af bredden vokser en lille elite.
Badmintonbladet 🇩🇰 Per Damkjær Juhl