2021 EUROPEAN CHAMPIONSHIPS • COVID • VACCINE

Loading

Det blev et underligt EM. Ligesom tiden.

Dobbelt russisk sejr i mix og herredouble. Bulgarsk damedouble. Spansk damesingle for femte gang i træk. Rekord. Over en ung, debuterende kvinde fra Dianalund. Og en enkelt dansk sejr i herresingle. Ikke siden 1984 har Dronningeriget kun vundet én titel. Og så uden kamp.

Et underligt EM. Afholdt af et delvist besat land, der bliver trukket både mod øst og mod vest. Afholdt i en stor og tom og pinkfarvet kulisse, på et usikkert og ujævnt gulv. Råbt op af en speaker, som var det et cirkus.

Men der var ingen tilskuere til at lytte og klappe og lade sig begejstre af udøverne på de grønne baner.

Der var kun kameraer med seere bag, hoveddommere der lod spillerne råbe, liniedommere der kæmpede med stregerne, trænere og deres tydelige stemmer og så spillerne, der skyndte sig tilbage på hotelværelserne for at skjule sig for en usynlig modstander.

▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️🇩🇰🏆🥇🥈▪️▪️

https://sport.tv2.dk/badminton/2021-05-02-christophersen-faar-soelv-ved-sit-foerste-em

https://sport.tv2.dk/badminton/2021-05-02-trist-antonsen-foeler-at-em-titlen-er-ligegyldig

▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️🇩🇰🏆🥇🥈▪️▪️

COVID

Hvordan kunne det ske i Ukraine, trods gode sikkerhedsforanstaltninger?

Hvordan kunne det ske ved All England i Birmingham?

Hvordan kunne det ske (dog kun ét tilfælde) ved de 3 totalt lukkede turneringer i Thailand i januar 2021?

Det kunne ske, af den grund at virussen er luftbårne, usynlige og microsmå aerosoler, dråber, der ikke kræver fysisk kontakt, men bæres i luften, hvilket gør det nærmest umuligt at kontrollere den 100%.

Vi kan minimere kontakt, holde afstand, bære masker, være renlige, teste, opspore, isolere, lave protokoller, regler og bobler.

Men fjerne al risiko for smitte er ikke mulig. Vi må lære at leve med den risiko.

VACCINE

Men vaccination er en vigtig del af løsningen. For almindelige mennesker. For topatleter.

Få nu vaccinereret vores nationale OL-deltagere. Vores topelite sportsudøvere har brug for det for at kunne performere – og vi, tilskuerne har brug for at se dem og nyde deres performance.

Deres præstationer samler os mennesker i fællesskaber, både i små og helt store, nationale og internationale. Og netop nu har vi ekstra brug for de fællesskaber.

▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️▪️🇩🇰🏆🥇🥈▪️▪️

5. april 2021:

Badmintonbladet.dk
Per Damkjær Juhl

Læs også

“Man møder op! Man deltager!” • Den Danske holdturnering anno 2024!

Hver generation står på skuldrene af den forrige.  Hver generation overtager og forvalter, ændrer og …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.