Det er derfor, jeg engagerer mig

Udgivet første gang i BadmintonBladet den 23. januar 2017 

Lørdag aften. Resultater og fotos fra dagens stævner tikker ind på de forskellige, lokale facebook grupper, som jeg er en del af. Mange glade unge ansigter fra forskellige klubber. Tilfredse og trætte voksne i baggrunden. 

Det er derfor, jeg engagerer mig. For at se andres glæde. For at glædes over deres glæde. Det er en vildt tilfredsstillende følelse at opleve at andre har glæde ved badmintonsporten, ved fællesskabet, ved at være aktiv. 

Tidligere lørdag læste jeg på DR dette om de unge, der forsvinder fra udkanten. Det er virkeligheden herude og hernede. Teenageflugten. 

Lolland Kommune har 27% færre unge/teenagere i 2016 end i 2008! Syvogtyve procent. Altså en fjerdedel færre. Guldborgsund kommune har 13% færre unge i 2016 i forhold til 2008. Vordingborg kommune har oplevet en nedgang på 7%. 

Hvad kan vi gøre, os herude? Artiklen peger på lokalt samarbejde. Det sker allerede mellem klubber på Nordfalster – Ønslev/Eskildstrup og Nykøbing Falster. Stubbekøbing og Storstrømmen Kippinge og Horbelev, hvis jeg ikke tager fejl. 

Team Storstrøm er også tænkt som et klubsamarbejde. 

Hvad er formålet med klubsamarbejde? At tilbyde noget attraktivt til de unge. At skabe mulighed for fællesskab. At skabe mulighed for leg og udvikling. At skabe glæde. At skabe det, som den enkelte klub måske har svært ved. Ved at gå sammen, kan vi skabe noget mere og være bedre til at fastholde de unge. 

Sammen kan vi mere end hver for sig. 

For eksempel rejser ti unge fra Nykøbing Falster, Præstø, Stubbekøbing og Vordingborg i Team Storstrøm- regi og fire voksne, herunder undertegnede, til Mulhouse, Alsace, Frankrig fra den 16.-19. februar. Vi besøger Red Star Mulhouse (www.rsmb.fr), den klub, som jeg spillede for gennem ti år. 

Læs mere: Per Damkjær Juhl: Eventyret i Frankrig 

Jeg har flere gange haft RSM-spillere, unge og voksne, på badmintonophold i Danmark – i Kolding, København og Vordingborg, og bla arrangeret overnatning, halleje og sightseeing, og selvfølgelig spillet med dem og haft vidunderlige timer på og udenfor banen. 

Med den kommende rejse er det første gang, jeg har en gruppe spillere med fra Danmark til Mulhouse, min anden hjemby. En helt ny oplevelse, som får det til at krille lidt i maven. 

Pludselig har jeg et ansvar for andre og deres oplevelse. Sådan har jeg det i hvert fald. Gudskelov kender jeg mine franske badmintonvenner ret godt og er sikker på, at de vil tage godt imod os. 

Det handler om mere end “bare” badminton. Tag ikke fejl. Jeg tager både badminton meget seriøst og samtidig let. Eller forsøger. Seriøst ved at det efter mange år i en slags dvaletilstand pludselig i de sidste par år er vokset til at fylde ret så meget i min tilværelse. Let ment på den måde, at det skal være sjovt og en glæde. 

Mere end “bare” badminton betyder, at jeg, og alle de andre engagerede, indenfor badminton, men også indenfor generelt al sport og fritidsinteresser, skaber rammerne for udvikling. 

Udvikling og dannelse af unge mennesker. Vi fører og guider dem ind i endnu et fællesskab. Det primære fællesskab er familien. Sekundært kommer for de fleste skolen og vennerne. 

Af “mine” små, blå djævle i Vordingborg Badminton Klub bliver kun nogle få rigtig gode badmintonspillere. Lidt flere bliver hængende i sporten. Men alle er i vores hænder, her og nu. 

I VBK har vi dem afskillige timer om ugen og har mulighed for at sætte vores aftryk og lære dem noget om disciplin, ansvar, at høre efter, øve sig og samtidig have det sjovt sammen med andre, knytte venskaber og forhåbentlig have oplevelsen af at blive bedre. 

Nu er det tilfældigvis badminton. Det kunne have være meget andet. Det vi lærer de små, kan de bruge i andre rammer. Det er kontekstuafhængigt. Det er blivende færdigheder. Håber jeg. 

Det er den generation, det skal overtage landet. Lad os give dem den bedste start og de bedste betingelser. Uden dog at hoppe helt over i curlinggraven. 

Nu vil jeg tage mig en kontrolleret restitutionsperiode (en lur), for jeg har også haft der sjovt i et par timer i dag med badminton i den gamle retrohal med familien Wittrock, og kroppen er sgu lidt slidt og træt. På den gode måde. Og helt uden smertestillende. 

Per Damkjær Juhl

Team Storstrøm

Vordingborg Badminton Klub