Med sejren over Frankrig igår er Danmark videre til kvartfinalen til EM for blandede hold. Danmarks modstander i kvartfinalen er Sverige som viste gode tankter i deres sidste gruppekamp mod England.
Svenskerne startede EM med en sejr på 4-1 over Irland, hvor den tidligere vice-europamester Henri Hurskainen vandt i tre sæt mod Scott Evans. Vendsyssel-damedoublen med Emma Wengberg og Clara Nistad vandt ved denne lejlighed også. Nederlaget blev i herredouble hvor Joshua og Sam Magee slog Nico Ruponen og Richard Eidestedt.
Mod englænderne holdte svenskerne fast i de samme otte som mod Irland, og det var ikke langt fra at give pote. Igen var Hurskainen og Nistad/Wengberg stærke, men i damesingle, herredouble og mixeddouble var englænderne bedre. Det sluttede således med et 3-2 nederlag.
Selvom svenskerne har vist fine takter, ligner det stadig en samlet dansk sejr. I damedouble hvor svenskerne har været stærke, har vi Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl, hvor sidstnævnte sammen med Anne Skelbæk i første runde af badmintonligaen, slog Nistad og Wengberg i to sæt.
Generelt er det svært at se hvilken kampe det er svenskerne kan vinde, da de ud over damedouble har stået stærkt i herresingle, og her er det svært at se at en af de danske herresinglestjerner ikke skal kunne hente en sejr mod Hurskainen.
Kampen mod svensken spilles i aften kl. 19.00.