Singapore Open: Lin Dan slået af indoneser

Overraskelserne var bestemt ikke ovre ved Singapore Open. Ka Long Angus vandt tidligere i turneringen over Chen Long, og selvom den ikke gik længere for Greves tidligere herresingle i dagens semifinale, var der dog en anden som leverede en stor overraskelse. Ka Long Angus tabte sin herresingle-semifinale med 22-20 og 21-16 til koreaneren Son Wan Ho.

I herresingle-finalen skal Son Wan Ho dog højst overraskende møde Sony Dwi Kuncoro. Sony slog i semifinalen Lin Dan i tre sæt, og man skal en del år tilbage for at finde den sidste gang Sony sidst var helt fremme ved en SuperSeries-turneringen. Men den rutinerede indoneser viste med resultatet i dag, at han måske ikke er helt færdig i topbadminton.

Damesingle-finalen bliver mellem tidligere verdensmester Ratchonok Intanon og kinesiske Sun Yu. Førstnævnte kan lave en spektakulært hattrick med en sejr, der vil give hende tre Super Series-sejre på blot tre uger.

Damedoublefinalen ved Singapore Open bliver førsteseedede japanere Misaki Matsutomo/Ayaka Takahasi mod de andenseedede Nitya Krishinda Maheswari og Greysia Polii fra Indonesien. Her står det 3-2 til japanerne i de indbyrdes opgør inden finalen.

I mixeddouble vandt Ma Jin og Xu Chen ikke overraskende over deres landsmænd Wang Yilyu og Chen Qingchen. De møder Ko Sung Hyun og Kim Ha Na i finalen.

I herredouble blev det lidt overraskende ikke til en finaleplads til de førsteseedede Lee Yong Dae og Yoo Yeon Seong. Men når modstanderne hedder Fu Hai Feng og Nan Zhang er det måske også okay. Kineserne vandt med 21-16 og 23-21 og skal i finalen møde verdensranglistens nummer 19, Takeshi Kamura og Keigo Sonoda.

Resultaterne fra Singapore Open

Læs også

Kvartfinale i hus: Juhl/Pedersen holder fanen højt i Singapore

Ved Superseries-turneringen i Singapore har damedoublen Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen spillet sig i kvartfinalen. …