Flere overraskelser i Danmarks opstilling mod Indonesien

Der er finale i gruppe C mellem Danmark og Indonesien ved Sudirman Cup i Kina. Til kampen har landstrænerne rystet posen, og der kom flere overraskelser op.

Flere i aktion
Danmark er allerede sikre på at gå videre til kvartfinalerne, hvor man risikere at rende ind i storfavoritterne fra Kina. Det giver landstræner-teamet en “gratis” kamp til at få flest mulige spiller i aktion.

Stor opgave
I herredouble, der er 1. kamp, skal Kim Astrup og Anders Skaarup på en velvoksen opgave mod altid stærke Ahsan/Setiawan, der ligger 3’er på verdensranglisten. Kim og Anders ligger nummer 14. Dermed sidder Mads Conrad over. Ham ser vi sandsynligvis igen i kvartfinalen.

Jan Ø på banen
Line Kjærsfeldt og Jan Ø Jørgensen bærer ansvaret i singlerne. Line bør få et jævnbyrdigt opgør, da Bellaetrix Manuputty er indonesernes 4. stærkeste damesingle. Jan Ø må forventes at sejre sikkert.

Overmagten lurer
I damedouble sidder Lena Grebak over, så Maiken Fruergaard kommer i kamp med Maria Helsbøl ved sin side. De kommer på en meget svær opgave mod Polii og Maheswari. I mixeddouble er der genvalg til Mads Kolding og Sara Thygesen. De møder solide Jordan/Susanto, og danskerne skal overraske kraftigt, hvis de skal hive den hjem.

Det ligner et 1-4 eller 2-3 nederlag til Danmark, men da der bliver trukket lod om kvartfinalemodstanderne har det ikke den store konsekvens, selvom en puljesejr havde sikret en lettere modstander.

sudirman cup opstilling

Læs også

Jens Meibom: Vi tester Jan Ø. Jørgensen i uge syv

Den danske top-herresinglespiller, Jan Ø. Jørgensen, har i lang tid været plaget af en slem …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.