En klub i Vejle har sat medlemmerne stolen for døren. Bliv frivillig i klubben, eller betal en bøde, der går i klubkassen.
Der er to ting, de fleste badmintonklubber og alle andre idrætsforeninger efterlyser: Det er penge eller frivillige. Begge dele er ressourcer, som holder klubbens aktiviteter i gang, og dermed er fundamentet for klubbens udvikling og eksistens.
– Det er jo rigtigt, at det ikke er frivillighed, som det var for 20 år siden, men alternativet er jo, at vores børn ikke kan komme af sted til stævner, fortæller bestyrelsesmedlem i Vejle Svømmeklub, Kent Iversen, til TV2.
Klubben har oprettet et pointsystem. Hver familie skal hvert år optjene op til 32 point ved at være frivillig. Jo mere en frivillig aktivitet kræver, desto flere point får familien samlet ind.
– Rigtig mange klubber har jo brug for den her frivillighed, og rigtig mange klubber bokser med, hvordan de får krattet hul på den her byld. Så jeg synes, systemet her i klubben er fantastisk. Fordi det gør, at rigtig mange bliver involveret, siger en frivillig forælder i Vejle Svømmeklub.
Når året er gået, bliver regnskabet gjort op. Man får en bøde på 200 kroner for hvert point, man mangler. Har man overhovedet ikke lavet frivillige aktiviteter i løbet af året, koster det 6.400 kroner oven i kontingentet.
– På den måde kan vi sikre det høje aktivitetsniveau, som vi gerne vil have for vores svømmere, siger Kent Iversen.
Således kan børnene risikere at blive smidt ud af klubben, hvis forældrene ikke hjælp til som frivillige eller er villige til at betale.
Vejle Svømmeklub påpeger, at ingen har meldt sig ud, siden pointsystemet blev oprettet. Desuden mangler der nu aldrig frivillige længere.
Læs hele artiklen om “Bliv frivillig eller få en bøde” på TV2 Nyheder
Shankar Ralhan
Ole Johansen
Jacob Nystrøm Bøgstrup
Jeg anerkender, at det kan være svært at motivere og fastholde de frivillige, men jeg synes stadigvæk at motivation burde være vejen frem og ikke økonomisk straf. Hvilken familie har råd tid i slutningen af året at betale 6.400 kr. i straf?! Jeg synes det er en glidebane, som potentielt ender med at kunne straffe de familier og især børn, som ikke har store ressourcer. Vi skal huske på, at det er rigtig sundt for disse børn at komme ud og være en del af fællesskabet og lære om samfundet.
Mikkel Christoffersen Jens Nielsen Sanne Kloppenborg
Kære Badminton forældre. J