Live streaming til Swiss Open

Loading

Klokken tolv startede kvalifikationsspillet til Grand Prix Gold turneringen Swiss Open. Turneringen er i år stærkt besat med spillere fra alle kategoriers top 10 på verdensranglisten, men også en del afbud.

Læs også: Swiss Open: Afbuddene hagler ind før turneringsstart

Mange danskere til start
Syv danskere skal forsøge at spille sig videre fra kvalifikationen i dag.
Mette Poulsen møder den iranske damesinglespiller Negin Amiripour kl. 12.00.
Mia Blichfeldt, der er formodentlig er ankommet med god selvtillid fra hendes Portugal Open sejr i weekenden, skal møde tyske Fabienne Deprez kl. 12.50.

Anders Antonsen får hård modstand i hans første kamp kl. 18.45 mod den 15-seedede japanske Takuma Ueda.

Christian Lind skal ligeledes i en hård kamp mod den thailandske 10-seedede Boonsak Pontana kl. 20.20. Dette bliver Christians anden kamp i dag, da han tidligere på dagen også har en herredouble med østrigske Jurgen Koch mod en anden herredouble af blandet oprindelse i form af Agung Ruhanda fra Schweiz og Kusumah Sandy Darma fra Indonesien.

Kim Bruun, Rasmus Fladberg og Emil Holst står for dagens sene forestillinger efter 20.55, hvor de møder hhv. thailandske Tanongsak Saensomboonsuk (16-seedet), Christian Kirchmayr fra Schweiz (useedet) og indiske Sameer Varma (useedet).

Til trods for enkelte meget hårde kampe, så skulle der være gode chancer for, at vi får en håndfuld danskere med videre fra første dagen.

Swiss Open kan følges på en lidt speciel livestream hvor det er uden kommentering og grafik.

Af Thomas Ehlig-Jensen

Læs også

Swiss Open: Mixeddoublerne sikkert videre

Der var masser af danskerkampe på programmet idag ved Swiss Open, og størstedelen endte også …