I gårsdagens artikel fortalte Jakob Lindqvist, hvordan det var kommet i stand, at han kunne stille op ved den store turnering New Zealand Open. I dag beskriver han for BadmintonBladet, hvordan det så var at komme i aktion ved turneringen.
Lindqvist stillede op i herredouble sammen med Christopher Steeghs. I kvalifikationen stod det dansk-New Zealandske par over for Adam Jeffrey og Ryan Tong fra New Zealand. Dette par er nummer 379 i verden. Ciffermæssigt så det ud til at gå rimelig smertefrit, da det lykkedes Lindqvist og makkeren at vinde med 21-14 og 21-10, men der var bestemt nerver på:
– Da det er min første store udenlandske seniorturnering, var jeg utrolig nervøs i de første dueller i vores kvalifikationskamp, men blev heldigvis roligere og roligere, som kampen udviklede sig. Vi kendte også vores New Zealandske modstandere og vidste, at hvis vi bare ramte et nogenlunde niveau, skulle det gerne gå rimelig smertefrit, hvilket det heldigvis gjorde.
Nu stod de så pludselig i hovedturneringen, hvor første runde bød på thailandsk modstand. Natthapat Trinkaje og Pakin Kuna-Anuvit stod på den anden side af nettet og blev en for stor mundfuld for den dansk-New Zealandske konstellation. De endte således med at tabe med 8-21 og 14-21, og ifølge Lindqvist var der især en ting, der gjorde udslaget:
– I kampen mod Thailand var nerverne ikke helt væk endnu, og den store scene føltes stadig meget fremmed. Vi fik aldrig rigtig gang i vores spil, hvilket de to thai-drenge var gode til at udnytte. Ser jeg tilbage på kampen, så tror jeg det kunne havde været fedt, hvis jeg havde spillet med en makker, som jeg havde trænet med igennem en længere periode, så man ligesom ved, hvor man har hinanden, og hvilket niveau ens makker har.
Lindqvist kunne oven i købet have spillet mixeddouble
Lindqvist havde også håbet på at spille mixeddouble ved New Zealand Open. Her kunne han og Ida Marie S. Kristensen virkelig have fået prøvet de ting af, som de har trænet på ved at være sparring for den New Zealandske landsholdstræning:
– Jeg ville virkelig gerne havde spillet mix med Ida Marie, da jeg ved, at hvis vi ramte et godt niveau på dagen og lodtrækningen var god, så kunne vi muligvis have klaret en førsterunde-kamp til en Open turnering.
Der var dog en særlig grund til, at dette ikke lykkedes:
– Vi har desværre ikke spillet nogle internationale turneringer i år og har derfor ikke point til at kunne kvalificere os til turnering. Min makker Christopher Steeghs havde nogle point, plus han var fra New Zealand, som jeg også tror har en lille fordel på hjemmebane.
Danskeren kan dog stadig se tilbage på en stor oplevelse ved New Zealand Open.