KBK stiller med til ’Årets U11-hold’. Fra venstre til højre ser du William Adrian Abildtrup Rathmann, Villads Narv Welling, Gabriel SungThomsen, William Bøgebjerg, Vincent Abildtrup Rathmann, Frederik Labæk, Selma Borella og Trille Tanghøj. Anna Rosa Harder kunne desværre ikke være med

Ungdoms-DM for hold: Her foregår det!

Der er gang i uddelingen af Danmarksmesterskaber i ungdomsbadminton. Sidst uge var det DMU. Denne weekend gælder det DM -holdmesterskaberne fra U11 til U17.

U11
Omkring hvert 10. danske barn i alderen 7 til 15 år spiller badminton. Hver eftermiddag skifter børn i hele Danmark skoletasken ud med en ketsjertaske og går i hallen for at træne. Denne weekend har du mulighed for at se de største talenter og dem, der har trænet allerhårdest hele vinteren. I KBK kæmper de om æren, som det bedste hold af børn under 11 år.

I turneringen vil du se børn kaste sig ud i luften for at nå en fjerbold, børn som kyler ketsjeren i tasken af frustration eller råber af fryd, når en bold rammer lige præcis på den rigtige side af stregen.

Lige så seriøst børnene går til den i kampene, lige så meget hygger de sig med de andre spillere efter kampene. Badminton-sporten er karakteriseret ved et stærkt kammeratskab og fair-play, som også opmuntres af, at børnene for eksempel selv dømmer deres kampe, skriver KBK i en pressemeddelelse.

Se programmet for hold DM, U11.

U13
Foregår i Erritsø. Se programmet for hold DM, U13.

U15
Foregår i Solrød Strand. Se programmet for hold DM, U15.

U17
Foregår i Randers. Se programmet for hold DM, U17.

Læs også

To nederlag til det danske UVM-hold på andendagen

Det danske landshold til UVM spillede i dag mod Kina og Taiwan, og det blev …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.