Lys forude – åbenhed og interesse for klubberne

Foto @ Per Damkjær Juhl 

Udgivet første gang i BadmintonBladet den 30. maj 2016 

Badminton Danmark afholdt lørdag d. 28. maj 2016 det årlige Repræsentantskabsmøde i Idrættens Hus. Udover de faste deltagere – hovedbestyrelsen, ansatte, DGI, DIF, kredsene, udvalgene og æresmedlemmer deltog nogle enkelte klubrepræsentanter uden stemmeret, måske kun undertegnede. 

Klubberne var som noget nyt blevet indbudt. Mødets afholdelsesform var tilført workshops for at gøre det attraktivt for de faste deltagere og klubberne at deltage. 

Lad mig sige det med det samme, hvilket jeg også tillod mig at sige fra talerstolen under punkt 11 – “evt”. Det er et godt og prisværdigt initiativ at forsøge at mobilisere landets klubber til at være tilstede på dette møde. Der er plads til forbedring, både på indhold og annoncering, men al begyndelse er svær og skal starte et sted. 

Alt har sit år 0, og at starte med at have Thomas Cup pokalen stående i samme lokale er en god begyndelse. En begyndelse på noget nyt. Åbenhed og interesse udadtil mod klubberne, der jo er dem, der fortrinsvis skaffer medlemmerne og skaber fundamentet. 

Jeg deler mødets ambitioner. Det kunne blive en god tradition, at landets badmintonklubber, store, små, udkant, vandkant, progressive, stillestående, lokale og centrale mødtes én gang om året ved sæsonafslutning, med ovennævnte mødedeltagere, for at se hinanden i øjnene, få talt sammen, luftet ideer, good and bad, få inspiration og sagt tak for endnu en sæson. Jeg er med. 

Det kunne måske fremme en foryngelse af de faste mødedeltagere, for der var mange grå og blanke toppe. Det sagde jeg også fra talerstolen. Men tag ikke fejl. De brænder alle for sporten. Så meget at en enkelt fra talerstolen måtte knibe en tåre. Det var et bevægende øjeblik. 

Og mødets indhold? Der blev på en jovial facon fortalt om sæsonens højdepunkter og lavpunkter – Thomas og Uber cup og Guldmatchen. Økonomien, den nye struktur og en opdatering af love og bestemmelser blev hurtigt gennemgået og godkendt, ligesom ledige udvalgsposter blev besat. Indimellem gik vi ud i 5 forskellige workshops og fik diskuteret. 

“Pipelinen ser ok ud” (unge spillere står klar), økonomien er sund og strategierne ligger klar til at modarbejde medlemsnedgangen, der skal bekæmpes i alle aldersgrupper med et konstant fokus på klubudvikling. For klubudvikling giver medlemsudvikling. 

Hvis trenden med individualisering og “pay and play” skal imødegåes, sker det via klubberne og især via det sociale element i klubberne. Det skal være sjovt og udviklende at spille badminton SAMMEN MED ANDRE. 

Badminton Danmark og DGI kan hjælpe med mange ting, men uden kræfter og initiativer nedefra sker der ingen ændringer. 

På mødet tillod jeg mig også, som en af de to udpegede talsmænd (undskyld Line de Place, “Bevæg dig for livet”) fra min workshop delvist at bryde dagsorden for at fortælle lidt om initiativerne, tankerne og virkeligheden set fra Vordingborg og Team Storstrøm. Jeg mere tog end fik tilladelse. 

Jeg kom ind på en af mine kernepunkter – stor/lille klub eller central/lokal problemet. Jeg erkender, at vi, de små klubber, har mere end svært ved at tilbyde ungdomstræning med et højt fagligt og teknisk indhold, og at unge derfor tiltrækkes af store klubber, der ofte ligger langt væk. 

Jeg erkender, at alle klubber er del af en fødekæde. Men jeg nævnte på mødet et alternativ til den udtømning, ovennævnte kan indebære for de små klubber. 

Et eksempel. Min headcoach Steffen Lejres ældste datter Emilie deltager flere gange ugentligt i Solrøds elitetræning. Dér lærer hun blandt andet teknik. Samtidig er hun medlem af Vordingborg Badminton Klub og spiller 1.DS på vores Danmarksseriehold (som helt fantastisk overlevede en truende nedrykning) og træner ca en gang ugentligt med os halv- og helgamle spillere. 

Hun får masser af kamperfaring ved at spille første damesingle i en ung alder, lærer at arbejde med forventninger og pres og bliver guidet i denne proces af erfarne spillere. Samtidig agerer hun af og til ungdomstræner i den lokale klub, og de unge elsker hende. Hun kan lære dem noget, som jeg ikke kan, for hun møder det på egen hånd under træningen i Solrød. 

Den store klub hjælper et ungt menneske videre, og samtidig bevarer en spilleren en værdifuld tilknytning til lokalområdet. Win win. 

Jeg nævnte også, at Team Storstrøm har indgået et samarbejde med Hvidovre Badminton Club, der lejlighedsvis vil stille deres trænere til rådighed ved lokale træningssamlinger og som “modydelse” måske er den klub, som unge fra Storstrøms området ville søge til, når de senere i livet flytter til hovedstaden og gerne skal bevare badmintoninteressen. Win win. 

Samarbejde mellem stor og lille. I Team Storstrøm, som er tænkt som et ekstra tilbud til alle klubber i Storstrøms området, tænker vi især på samarbejdet mellem stor og lille på lokalt plan. 

Vi arbejder på at kunne tilbyde en ugentlig træning med et højt niveau til områdets bedste ungdomsspillere, og et regelmæssigt træningstilbud til “ungseniorerne”, dem mellem 17-25 år. De sidste tabes ofte på gulvet i overgangen fra ungdom til senior, og de står ofte alene i hver deres klub. 

Tilbage til Repræsentantskabsmødet, hvor jeg gav mikrofonen videre til Line, med en afsluttende betragtning om mødeformen. Det var min første deltagelse og jeg kan derfor ikke udtale mig om de tidligere års møder. 

Men dette møde var præget af en udpræget afslappethed, ment yderst positivt. Jovialt, uformelt, ironisk, causerende med stor ytringsfrihed og åbenhed. Slidte sko og grå toppe, ingen jakkesæt eller slips. Typisk dansk. 

Jeg håber at flere klubber vil deltage fremover. 

Tak for tilstedeværelsen af Thomas Cup pokalen. Jeg dristede mig til en svag berøring. Tror jeg må se Vittinghuskampen. Igen. 

Per Damkjær Juhl Vordingborg Badminton Klub