Badminton Sjælland har brug for friske kræfter!

Loading

Hvis du har lyst til at hjælpe den næste generation af sjællandske badmintonspillere godt på vej, så har vi brug for din hjælp som frivillig i Badminton Sjælland.

Vi har en række opgaver, der skal løses, både når det gælder gennemførelsen af de årlige sjællandsmesterskaber for ungdom og ungdomsholdturneringen.

Nedenfor kan du læse nærmere om opgaverne.

Hvis du synes, det lyder interessant, kan du kontakte os på jmp@it.dk.

Med venlig hilsen
Jesper Melgaard
Ungdomsformand i Badminton Sjælland

Det skal vi bruge:

Til gennemførelsen af sjællandsmesterskaberne: • 2 Turneringsansvarlige
• 1 Medalje- og pokalansvarlig
• 1 Boldansvarlig
• 1 Hotline-ansvarlig

Til ungdomsholdturnering skal vi bruge:
• 1-2 ungdomsholdturneringsansvarlige

Opgavebeskrivelser ifm. SM:

Medalje- og pokalansvarlig (1 person): 
Denne person sørger for at få skaffet medaljer og pokaler som skal bruges i forbindelse med præmieoverrækkelsen. Det er også denne person som sørger for indgravering af vandrepokal og udlevering af denne efterfølgende.

Ansvarlig for bolde (1 person): 
Denne person sørger for, at der skaffes det krævede antal bold fra vores sponsor samt fordeling af disse bolde til de haller, hvor SM afholdes.

Hotline-person til regelfortolkninger (1 person):
Denne person sørger for at afklare reglerne under turnering, så personen, vi søger, skal være godt inde i reglerne og kan stå standby over telefonen under afviklingen af turneringen

Turneringsansvarlig (2 personer):
Da vores nuværende overordnede koordinator ønsker at trappe ned og slippe de overordnede ansvar for planlægningen og afviklingen af SM er der brug for helst to personer, der begge har lyst til at overtage opgaven. Disse to personer vil få mulighed for at “komme i lære” ved dette års turnering (december 2021) og være med på sidelinjen under hele planlægningen og afviklingen for på den måde at finde ud af, hvordan dette foregår i praksis.

Derefter vil den/de nye ansvarlige skulle stå i spidsen for turneringen i 2022. Opgaven vil omfatte:
• Udarbejdelse og udsendelse af invitation.
• Sikring af, at der er tilstrækkeligt med frivillige ved dommerborde i de enkelte haller – herunder udarbejdelse af bemandingsplan.
• Bestilling af dommere til finalekampe.
• Planlægning og koordinering af indsats for at rekruttere deltagere til turneringen (i samarbejde med DGI, der står for den praktiske del af markedsføringen).
• Planlægning og koordinering af de haller, der bruges til turneringen – herunder at sikre, at der er kvalificerede hjælpere til stede under turneringen som kan stå for de respektive dommerborde. Hallen i Taastrup, der bruges til finalekampene er booket.
• Udarbejdelse af kampprogram og overordnet koordinering af kampafviklingen under turneringen.
• Bestilling af blomster til årets spillere.
• Kommunikation med café (primært i Taastrup) mht. åbning mm.
• Klargøring af computere og printere til afvikling.

Opgavebeskrivelse ifm. ungdomsholdturnering:

Deltagelse i udvalgsmøder 1-2 møder om året. Behandling af protester i udvalget. Afholdelse af SM for hold.

Vi sørger en eller 2 person som er godt inde i regler, kan booke haller, bestille medaljer og bolde, oprette kampe i BadmintonPlayer.

Hvis dette har vakt din interesse og du gerne vil gøre en forskel for Badminton Sjælland, er du som sagt velkommen til at kontakte os på jmp@it.dk. Det gælder naturligvis også, hvis du har nogen spørgsmål til ovenstående.

Læs også

“At bruge energi, giver energi!”

Tilbage i Den Store Hal med beboerne fra botilbuddet. Længe siden jeg sidst var med …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.