Jan Ø. Jørgensen er som eneste danske herresingle klar til semifinalerne ved Japan Open. Foto @ Badmintonbladet

Overblik: Her er mandagens danske OL-kampe. Jan Ø lægger for

Loading

Så er det alvor i OL-badmintonturneringen i Rio, hvor det er tid til knockout kampene. Danmark har tre bud på at komme i medaljerne.

Se kampene live på DR1, hvor kommentatorerne Henrik Fallesen og Hans-Kristian Vittinghus fører os sikkert igennem.

Kl. 14:00: Jan Ø Jørgensen spiller mod Srikanth Kidambi fra Indien. De har mødt hinanden tre gange, og Jan Ø fører 2-1. Seneste opgør ligger tilbage i 2014.

– Det er en helt åben kamp. Srikanth har været igennem et formdyk i år, hvor han sidste år var et af de hotteste spillere i verden. Han er lidt en joker. Når han spiller godt, er han en af de bedste i verden. Så det er vigtigt, at Jan kommer til at ramme sit niveau i morgen, siger Kenneth Jonassen.

Vinder Jan Ø den kamp, er det sandsynligvis Lin Dan, der venter.

Kl. 15:30: Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl skal spille mod Ye Na Chang og So Hee Lee fra Korea. Danskerne er bagud med 0-2 i indbyrdes kampe, men ligger tre pladser bedre placeret (nummer 6) end koreanerne på verdensranglisten.

– Verdensranglisten har ikke så meget at sige, når man har tabt til dem to gange før. Men det betyder heller ikke mere end, at vi nu står i en OL-kvartfinale, og det er en helt ny situation, siger Kenneth Jonassen

Kl. 22:30: Viktor Axelsen spiller mod Scott Evans fra Irland. Ireren, der til daglig spiller og træner i Danmark, ligger nummer 72 i verden, mens Viktor er nummer fire. Viktor har vundet de sidste tre gange, de har mødtes. Senest ved All England i 2015, hvor Evans blev rundbarberet med 21-8, 21-7.

– Det er en smule overraskende, at Scott var i stand til at slå Zwiebler (tysk modstander i gruppe, red.). Vi har trænet med Scott i Brøndby og her i Rio, så vi har et godt billede af ham. Han har spillet en flot turnering, og når han kan slå Zwiebler, står han godt. Det bliver en god udfordring for Viktor, fortæller landstræner Kenneth Jonassen.

 

Læs også

Badminton i verdensklasse i Brøndby Hallen!

I går var vi 12-14 tilskuere, der helt gratis så verdensklasse badminton på tæt hold. …

En kommentar

  1. Ja det er spændende men hvem pokker har designet de utrolig grimme og kedelige dragter