I den europæiske Future-turnering, Riga International, er Mads Emil Christensen gået i to doublefinaler.
Lutter sejre
Det har været nogle gode dage i Letlands hovedstad for badmintonspilleren Mads Emil Christensen. 8 kampe er blevet til 8 sejre. Dermed bliver søndag en travl dag med først en mixeddouble-finale med klubkammeraten fra Skælskør, Cecilie Sentow, og senere en herredouble-finale sammen med Kristoffer Knudsen fra KMB 2010.
Mixeddoublen bliver mod det 1.-seedede russiske par, Chervyakova og Parokhodin. Mens herredoublen bliver mod et useedet franske par, Gicquel og Baures.
Ingen gentagelse
Semifinalerne blev til gengæld endestationen for sidste vindere i damedouble. Cecilie Sentow og Emilie Juul Møller. De tabte i en kamp mod de lokale yndlinge Kuuba/Rüütel. Også Søren Toft Hansen måtte forlade semifinalerne i både herresingle og mixeddouble.
Se alle resultater fra Riga International 2015.