Badminton er en sport, vi dyrker hele året. Badminton om sommeren, i varmen, er fedt!

Loading

Den almindelige ungdomstræning med trænere, der styrer og organiserer, er gået på sommerferie ved udgangen af april og starter igen mandag den 7. august 2023.

Men det betyder ikke, at badminton for de unge er sat på pause.

Badminton er en sport, vi dyrker hele året. Personligt elsker jeg en super hed hal med 25-30 grader.

Hver mandag kl 16.00-18.00 i maj, juni og juli tilbyder vi gratis badminton for alle – egne medlemmer, venner, kammerater, familie, naboer, arbejdskolleger. You name it.

Alle er velkomne. Uden betaling. Vi tilbyder låneketchere, brugte bolde – overskuddet fra seniortræningen og tirsdagsholdet, der fortsætter sommeren igennem, og nogle ansvarlige i hallen til at byde velkommen.


Og det virker!

Mandag no II var Den Store Hal fyldt. Alle 6 baner var i brug.

Klubben får jo hallen stillet gratis til rådighed af kommunen – og dette er tilbagebetalingen. Gratis motionstilbud til alle.

Udover den gratis hal, er der også to gange ugentlig rengøring og en servicemedarbejder, Finn fra den nærliggende folkeskole, som passer på hallen så godt som det nu kan lade sig gøre (indenfor det smalle budget!).

Finn har netop fixet et par utætte vandhaner, renset rør og filtre, så vi har et ordentligt tryk i bruserne med dejligt varmt vand, og han kæmper lige nu med besøg af rotter på kvindernes toilet.

Kommunen har tidligere tilbudt klubben at få hallen – og dermed selv klare udgifterne, men vi har takket pænt nej. Det indebærer en årlig udgift på måske 500.000 kr. Og selvfinansiering af fx et nyt gulv, som der pt ikke er udsigt til at bliver lagt. Kommunens økonomi er virkelig anstrengt.

Men i det mindste ser det ud til, at hallen ikke rives det. Med facilitetsrapporten i 2019 var der ellers samlet argumenter nok til en nedrivning. Rapporten anslog en udgift på 10-11 millioner til en istandsættelse. Vi kom med vores eget bud på ca én million. Men så kom corona og dårlig økonomi – og siden er der intet sket eller meldt ud. Nu lever vi videre i uvished med et alvorlig slidt gulv, men velfungerende brusere – som så ikke bliver brugt så meget efterhånden. Meget få bruger jo omklædningsrummene nu til dags.

Nå, men klubben åbner hallen gratis for alle hver mandag. Vi holder gang i badminton.

Op til og under VM i Ceres Arena kunne det være oplagt overalt i vores Dronningerige at åbne hallerne på udvalgte tidspunkter til gratis badminton, og derudover stille ketchere og bolde til rådighed. Det kunne måske lokke nye medlemmer til!

Det virker! Der kommer nye i vores hal, og vi fastholder medlemmerne og glæden ved spillet.

Badminton om sommeren, i varmen, er fedt!

BB • PDJ

Læs også

Ny verdensrangliste • Turneringskalender

Gemke hænger lige over den magiske grænse på de 32 spillere, der automatisk har direkte …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.