Svendborg Badminton Klub afviklede Grand Prix Finalen

Loading


Jonas Kaare Nielsen skriver:

“Efter Corona-aflysningen i 2020 fik Svendborg Badminton Klub endelig lov til at afvikle Grand Prix Circuit finalen. Det har betydet meget for Svendborg at få afholdt denne her turnering. Der er blevet lagt mange timer fra bestyrelsesmedlemmernes side mht. at planlægge, finde sponsorer, holde overblikket over økonomien og finde frivillige. 

Der var store ambitioner om at få gjort noget specielt, så klubben valgte at købe grønne baner og turneringsstolper/net som kunne bruges til turneringen samt andre turneringer fremadrettet. 

Svendborg badmintonklub har ikke stor erfaring med at afholde turneringer, men har før hjulpet til med overnatning til Denmark Open for ungdomsspillere.  

To dage før turneringen blev alle ting lagt ud i hallen Det er ikke normalt den hal som Svendborg badmintonklub spiller i, da der ikke rigtig er plads til tilskuere der. Efter at alle tingene var lagt ud i SG huset, blev banerne taget ud af kasserne og rullet ud så de kunne lægge sig.

Fredag morgen og frem til kl. 17, skulle alt stilles op og gøres klar til spillerne og de tilskuere der havde lyst til komme og kigge på. Det der tog længst tid, var at få lagt banerne ud og få lynet dem sammen, det havde vi lidt problemer med, men det lykkedes til sidst. Samtidigt blev der også sat kamera op, så man kunne følge med live på de forskellige baner.

Efter alt var sat frem og der var gjort klar, kom spillerne stille og roligt. Ungdomsspillerne havde fået opgaver med at være værter for spillerne, og fortælle hvor de skulle gå hen, klæde om, hvor spiller-loungen var placeret og hvor de kunne spille samt få noget at drikke. Andre frivillige som f.eks. forældre, veteraner/seniorspillere og tidligere medlemmer af klubben fik æren af at være linjedommere.

Lørdag fik ungdomspillerne lov til at spritte stole, overflader mm., da vi jo stadigvæk ikke er kommet helt af med Coronaen, er det derfor stadig vigtigt at vi passer på hinanden. Vi havde også nogle frivillige, der sad ude foran hallen og tog imod tilskuere og holdt øje med om de havde Coronapas med. 

Søndag skulle det allersidste krudt fyres af, da semifinalerne og finalerne skulle spilles, derfor blev der hyret en kommentator/dj der skulle komme med fakta om spillerne samt spille musik i pauserne. Da de sidste spillere havde fået overrakt deres medaljer, penge præmier og de var taget hjem skulle der ryddes op, banerne skulle rulles sammen igen, alle skiltene skulle pakkes sammen og alt skulle køres væk og ned i badmintonhallen, det tog X antal timer at få det gjort. 

Over hele fredag og weekenden har der været ca. 80 frivillig til at hjælpe med at gøre det her til en succes og det har både været ungdom spillere, veteraner, seniorer, forældre, trænere og tidligere medlemmer. Stor tak til dem, fra klubben og alle dens medlemmer. Også tak til bestyrelsen for et flot stykke arbejde der har været inden turnering.”    

Jonas Kaare Nielsen

https://badminton.dk/2021/06/06/historiens-foerste-grand-prix-circuit-finalestaevne-boed-paa-overraskelser-favoritsejre-og-en-dobbelttriumf/



Lidt mere om Svendborg Badminton Klub:

3. november 2020:

13. november 2018:


Her er en oversigt over kommune og antal badmintonudøvere i 2001 / 2013 / 2018 / 2019:

Svendborg 982 / 564 / 483 / 479

Kilde:

Badmintonbladet.dk
Per Damkjær Juhl

Læs også

World Ranking • “Magnus Johannesen (🇩🇰) will be the only another Top 40 players who’ll improve his ranking”

Week 1️⃣3️⃣➖2️⃣0️⃣2️⃣4️⃣ ➡️ = Swiss Open S300, Ruichang Masters S100, Polish IC⬅️ = Swiss Open …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.