Viktor Axelsen fik en god lodtrækning til VM. Foto @ Annette Vollertzen

All England: Viktor og Jan Ø i kamp om semifinaleplads

Både Viktor Axelsen og Jan Ø Jørgensen har leveret varen i Barclaycard Arena, hvor All England spilles. Nu mødes de to danske badmintonstjerner om en plads i semifinalen.

Svært for Jan Ø
Mens Viktor Axelsen gennembankede irske Scott Evans med 21-8, 21-7, måtte Jan Ø Jørgensen ud i et langstrakt første sæt mod den thailandske elegantier Boonsak Ponsana.  Bundseedede Jørgensen kæmpede lidt med spillet og attituden undervejs, men fightede godt for sagen. Han vandt med 28-26, 21-15 på en lille time.

– Det var ikke noget kønt sæt, men jeg synes, jeg holder sammen på det i omboldene. Men han er bare snu, jeg prøver at ændre noget hver gang, jeg har en matchbold, men så hiver han et eller andet slag op ad hatten, og det er det, han kan. Man kommer til at stå og se lidt dum ud mod ham her en gang i mellem, siger Jan Ø. Jørgensen til Badminton Danmark.

Finaleplads åben
Dermed står kvartfinalen nu mellem de to danskere, og det kan blive rigtig spændende. Dels fordi de to spillere står godt til hinanden, og dels fordi semifinalemodstanderen skal findes mellem upåagtede Rajiv Ouseph og den japanske veteran, Sho Sasaki, som Jan Ø slog i German Open i sidste uge. Vinderen af Jan Ø og Viktor har dermed gode kort for at komme i All England-finalen på søndag. Viktor glæder sig over kvartfinalen i første omgang.

– Det er rigtig fedt. Nu står jeg i min første All England-kvartfinale. Det var mit mål, da jeg kom ind til turneringen, og nu står jeg her. Det er jeg rigtig glad for.

Herredouble i kontrol
Mathias Boe og Carsten Mogensen sikrede sig ligeledes avancement til kvartfinalerne. De slog i to sæt Angga Pratama og Ricky Karanda Suwardi fra Indonesien i to sikre sæt. Danskerne mødes japanske Sonoda og Kamura fredag.

Se alle resultater fra All England 2015.

Læs også

Axelsen trækker sig fra kamp

Viktor Axelsen måtte trække sig i anden runde af Indonesia Masters.  Axelsen var oppe mod …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.