I morgen starter Swiss Open i Basel. TV2 Sport sender LIVE lørdag og søndag fra kl 11.00🙏🏻🇩🇰
I august 2019 var jeg i St Jakobshalle for at overvære og skrive om VM.
Dengang var TV2 Sport også tilstede indenfor i selve hallen med deres egen platform, lige som hallen var fyldt med tilskuere af alle mulige nationaliteter.
Helt ekstraordinært var spillernes opvarmningsområde også placeret i den store hal bag et forhæng.
Udenomsgangene vrimlede med paraspillere, der afholdt deres mesterskaber i den tilstødende hal i samme kompleks, tilskuere, kommentatorer, spillere, personale, musikere, sælgere, mediefolk, fotografer, officials, trænere osv.
En mosaik af mennesker, kulturer og sprog.
Der var alpemusik, øl og god mad. Udover masser af badminton. Overalt var stemningen intens og begejstret. Helt fantastisk!
Jeg tilbragte 5 dage i hallen, i dejlige og varme Basel og i det vidunderlige Alsace, i Vogeser-bjergene og Mulhouse (hvor jeg boede i to omgange i slutningen af 90erne) og hvor mit “Hotel Saglio” lå 🇫🇷.
Tre af dagene i selskab med min kæreste, som for første gang oplevede de vidunderlige små pittoreske franske bjergbyer, der ligger strøet ud mellem hvidvins-vinmarker, som nærmede sig høsttiden.
Det føles nu som ekstremt længe siden.
Lørdag aften, efter semifinalerne afsluttede jeg en lang dag med en kølig pilsner på det nærliggende Hotel Euler på Centralbahnplatz 14 og forsøgte at få styr på alle indtryk.
Der var mange!
Anders Antonsen havde lige vundet semifinalen over Wangcharoen 21-15 / 21-10. En kamp jeg fulgte fra allerøverste række på den høje og stejle tribune sammen med et indlevende publikum og en fyldt hal.
Her er andet sæt i ord:
“1-0. Smash. 1-1. Smash. 2-1. Smash. 2-2. Kaster sig og kommer op igen. 3-2. Super aggressiv. 3-3. Kaster sig to gange. Ååhhhhh, siger publikum. De arbejder hårdt nu. 3-4. Første føring til W. Tipping point? 4-4. Anders forsvarer sig heftigt. 5-4. W ser ud til at geare op. 6-4. For lang clear. 7-4. Fantastisk defensiv. 8-4. Smash. Mine hænder er pænt fugtige. Må tørre dem af for ikke at mobilen smutter! 9-4. Smash igen. A var lige ved at skride på en lang opsamling. Pause. W har noget med hånden. Taktisk? Rytmebrud? Sådan er professionel sport. Alle kneb gælder. Små to minutter. 10-4. W smasher ud. Tør man tro på det? 11-4. Imponerende netspil, oplæg og smash. Selv min fødte skeptiker må erkende, at det ser godt ud. Bølgen kører. 12-5. Fladt spil. 13-5. W angriber. Forgæves. Smashes ud af A. 14-5. Uhhhh, det smash går lige ud. 14-7. To ude over baglinie. 15-7. Jihaaaaa, sikke en duel af A. Bryder gudskelov hurtigt med aggressivt spil. Ingen passivitet at spore. 16-7. Når den højt på nettet. W når ikke droppet. 17-8. Igen højt og aggressivt på nettet. 17-10. To hurtige fejl. 18-10. Flot netdrop på kort serv. 19-10. Smash langt ud. 2 sølle bolde! 20-10. W gætter den rigtige side men A smasher igennem. Match bold! 21-10. Enogtyve-ti. Publikum rejser sig, da de to spillere går ud. “The next one” er i finalen. Stort. Rigtig stort. Jeg tror den sejr smitter af på samtlige danskere i dette kompleks.”
Læs mere her:
Søndag fravalgte jeg finalerne og kørte i stedet op i bjergene med mine franske venner (“hotel-ejerne”) for at vandre og spise en gedigen frokost med mørk øl
Mit badmintonhjerte var fyldt op.
Nu savner jeg enormt denne live-atmosfære, alt inklusiv. At være der. I øjeblikket. Tæt på. Mærke spændingen. Bevæge sig i mørket. Høre stemmerne. Konversere. Opfange og indsamle store og små indtryk og historier.
I en tid endnu må jeg nøjes med levende billeder på diverse devices og håbe på, at hverdagen en dag vender tilbage.
Per Damkjær Juhl
Redaktør😉
Badmintonbladet.dk