Carsten Jensen skriver i dag på facebook, og jeg deler med tilladelse her og på BBs facebook:
“Danske klubber og foreninger har altid været båret og drevet af frivillige kræfter , men det bliver sværere og sværere , at få frivillige til at være en del af foreningslivet .
Jeg husker tydeligt i 80’erne , da jeg var ung knægt og spillede fodbold . Uanset om vi skulle spille kamp i Helsingør , Stubbekøbing eller indendørsstævne i Hamburg , så var min fader altid klar til at køre enten min broder eller jeg .
Skulle der planlægges stort fodboldstævne i pinsen , så var min far også en del af det . Både som planlægger og fysisk arbejdskraft og min mor stod i køkkenet og arrangerede morgen og aftensmad med andre forældrepar , til alle de overnattende børn .
Tusind tak for det, mor og far!
Oftest så er de frivillige i foreninger enten aktive udøvere eller har været det . Eller de har fået børn , som er i samme forening , som far eller mor var .
Jeg synes , at man som forælder har en moralsk forpligtelse til at hjælpe i den klub/forening , som ens barn er medlem af . Tænk på alle de oplevelser og minder , der vil være i de timer , som du har tilbragt sammen med dit barn . Det vil barnet altid huske dig/jer for .
I det travle samfund vi har i dag , der har ingen jo tid til at være frivillig i en klub/forening . Sikke noget pjat -alle kan afse tid til det . En bestyrelsespost i en klub/forening , hvor der afholdes bestyrelsesmøde hver eller hveranden måned af et par timers varighed – det kan alle afse tid til .
Husk på de frivillige , der render rundt og gør noget for dit barn – måske du skulle give noget igen ?
Ellers bliver det jo med tiden sværere at tilbyde aktiviter , hvis der ingen frivillige er …..”
Tak, Carsten!
Badmintonbladet 🙏🏻 Per Damkjær Juhl