U15 EM
De unge er i gang på Ibiza og klarede sig godt igennem den anden spilledag ved EM for U15.
Læs hvordan det gennem årene er gået Danmark ved Junior EM 1969-2020….
DEN BREDE HOLDTURNERING MED ÉN KAMP HVER WEEKEND…..
Den brede holdturnering med 73 års historie afvikler anden runde i denne weekend. Igen køres landet tyndt på kryds og tværs. Ligesom det sker i de øvrige weekender med masser af individuelle turneringer.
Måske er det i skygge af energikrise (og et generel klimahensyn) tid til at kigge på “én kamp afviklingen” – altså at vi kører til en anden klub i 3-6 biler for at spille én holdkamp!
Måske skal Badminton Danmark gå foran og overveje en anden afviklingsform med fx flere holdkampe på samme sted lige som i ungdommen – og måske også reducere antallet af individuelle turneringer, eller bare friholde 3-5 weekender hver sæson til hjemmetræning og -leg, eller andre aktiviteter, i egen hal.
DENMARK OPEN I UGE 42
Om lidt mere end 3 uger er verdenseliten i Odense for at spille Denmark Open i en ny og større hal.
Derefter følger French Open og HYLO/German Open!
BADMINTONLIGAEN…..

Gentofte – Solrød 3-6
2HS: Matthias Kicklitz, tysk landsholdsspiller og senest i finalen ved de tyske mesterskaber i HS, med dansk mor vinder over Emil Holst.
1DD: Blichfeldt og Bøje vinder igen i damedoublen.

Højbjerg – Skælskør Slagelse 7-2
2HS: Karan vinder i 2 sæt over svenske Burestedt.

Odense – Skovshoved 3-6
1DS: Camilla Martens presser Line Christoffersen, der vinder en smal sejr.
2HS: Unge Faust Kjær, tidl Viby vinder i 3 sæt med 21-18 i sidste over Mads Christoffersen.
1HD: Faust Kjær og Hall fra UK vinder 21-18 i 3. sæt over veteranen Carsten Mogensen og Lasse Mølhede!

AB Aarhus – Værløse 4-5
Værløse havde i deres anden liga kamp valgt en højere klasseret reserve.

KMB2010 – Vendsyssel 1-8
1HS: Magnus Johannesen vinder i en lang kamp knebent 24-22 i 3. sæt over Kweekel fra Holland.

Badmintonbladet • Per Damkjær Juhl