Kamilla Rytter Juhl har god grund til at smile. Foto @ Team Danmark

Juhl hentede en fornem sejr i Indien

Loading

Kamilla Rytter Juhl var med til at hente en flot sejr i den indiske badmintonliga.

Julh og makkeren Law Cheuk Him fra Hong Kong stod over for Gabriela Stoeva fra Bulgarien og Lee Yong-dae fra Sydkorea. Stoeva er nummer 12 i verden i damedouble. Lee Yong-dae leverede i sin aktive karriere masser af imponerende resultater. Han stoppede dog i 2016, men forinden havde han for eksempel spillet sig frem som nummer et i verden med fire forskellige makkere i herre- og mixeddouble. Juhls partner er nummer 355 i verden i mixeddouble, og sammen spiller de for Ahmedabad Smash Masters.

I første sæt kom kom Juhl og makkeren bedst ud og bragte sig i front med 4-1. 7-3 kom de også foran med. Herfra tog de det afgørende ryk, da de hentede fire point i træk. Kort tid efter var de også foran med 13-6, før Stoeva og Yong-dae kom bedre med i slutningen af sættet. De kunne dog ikke forhindre en sejr til Juhl og Him på 15-11.

I andet sæt kom Him og Juhl igen bedst ud af starthullerne og bragte sig i spidsen med hele 5-0. 7-3 blev det også kort tid efter. Endnu engang formåede de at slå et stort hul i midten af sættet. Denne gang ledte denne flotte stime til en 10-4-føring. Og herfra havde de ingen problemer med at lukke sættet og vandt med de sikre cifre 15-7.

Juhl og holdet vandt samlet 5-0 over Mumbai Rockets.

Resultater fra kampen

 

Læs også

Video: Se, hvilke mål topspillerne fokuserer på i 2018

Blandt andet Viktor Axelsen, Chen Long, Tai Tzu Ying, Ratchanok, Srikanth Kidambi og Kamilla Rytter …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.